Aniston

Lord of War

Heftig action med Nicolas Cage, Jared Leto og Ethan Hawke

9 ud af 6 stjerner
I tiden efter den kolde krig forsvandt en hel del våben, der fandtes mange illegale våbenhandlere som blandt andet "Yuri Orlov", her spillet af Nicolas Cage. Og det gik alt andet end stille for sig i de tider.
Lord of War
"Yuri Orlov", hans bror "Vitaly" (Jared Leto) og deres forældre er ukrainske flygtninge, der har bosat sig i en urolig del af New York, hvor de har en Kosher restaurant, eftersom de måtte tage nye identiteter og "konvertere" til jødedommen ved deres flugt.

"Yuri" er dog ikke tilfreds med det liv, han drømmer om mere men ved ikke hvad, indtil han en dag selv er vidne til et skudopgør, og det slår ham - våben er da vejen frem...

Han starter så småt med nogle mindre våbenhandler og arbejder sig hurtigt opad, det kører bare glat derudaf for ham og hans bror, som han har hevet med ind i det. Broderen er dog ikke til den store hjælp, da han hurtigt får skabt sig et stofmisbrug og "Yuri" sender ham på en afvænningsklinik.

Den tragiske historie

"Yuri Orlov": "There are two types of tragedies in life. One is not getting what you want, the other is getting it." "Yuri" får faktisk alt, hvad han peger på, da han arbejder hårdt for det.

Han har sin familie og sørger selv for, at "skæbnen" bringer ham sammen med hans drømmekvinde "Ava Fontaine" (Bridget Moynahan). Han vil gerne give hende alt, men det koster ham mere, end han endnu har tjent.
ANNONCE
Lord of War
Det vil sige lige indtil den kolde krig slutter og de sovjetiske lande står med en masse våben, de ikke længere har brug for. "Yuri" har en onkel i militæret, så han rejser straks derover for at få fingrene i sagerne.

Nu begynder tingene at tage ekstra fart og pengene strømmer ind i en lind strøm.

Det er også heromkring, at "Yuri" begynder at handle med en af de værste og mest berygtede diktator "André Baptiste Senior" (Eamonn Walker), der sammen med sin søn "André Baptiste Junior" (Sammi Rotibi) får slået klørene ordentligt i "Yuri", for hvem kan - eller nok nærmere tør sige nej til de to?

Imens alt dette foregår, skal "Yuri" samtidig sørge for, at han ikke bliver fanget af den ubestikkelige Interpol agent "Jack Valentine" (Ethan Hawke), der konstant forsøger at afsløre de illegale handler, og han er ofte næsten for tæt på.

God action og bizar humor

Kan du lide action og har du en til tider lidt ondskabsfuld humor, kan denne film helt klart anbefales. Selvfølgelig er krig i sig selv ikke et særlig sjovt emne, men måden "Yuri Orlov" formulerer sig på kan næsten ikke andet end at overraske og forbløffe en.
ANNONCE
Lord of War
Man kommer til at grine af ting, der er rimeligt grusomt, men filmen er ikke lavet til at man skal tude over alle dødsfaldene og de triste skæbner.

Til gengæld får man bestemt en ting eller to at tænke over i løbet af filmen.

"Yuri Orlov":"There are over 550 million firearms in worldwide circulation. That's one firearm for every twelve people on the planet. The only question is: How do we arm the other eleven?"

"Lord of War" har premiere den 2. december 2005.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce