Lilith
I middelalderen udviklede myterne om Lilith sig. På et tidspunkt opstod den idé, at hun skulle have været Adams første kone - før Eva
I Bibelen er Lilith kun nævnt i Esajas 34:14, hvor ordet sandsynligvis blot henviser til omtalte dæmon:
vers 14: "Ørkendyr mødes med hyæner,
bukketrolden træffer sine slægtninge;
dér slår Lilit sig til ro
og finder sig en hvileplads."
Det siges, at Gud skabte manden og kvinden i sit eget billede på den sjette dag - og gav
dem ansvar for verden, men at Eva ikke eksisterede endnu. Nu havde Gud sat Adam til at navngive alle dyr, fugle og andre levende væsener.
Da de passerede forbi ham som par, han og hun, blev Adam, der allerede var som en 20-årig mand, jaloux på deres kærlighed, og skønt han prøvede at parre sig med alle hunnerne efter tur, fik han ingen tilfredsstillelse af denne handling. Derfor råbte han: "Alle undtagen mig har en mage!" og bad til Gud, om at få rettet denne uretfærdighed.
Derefter skabte Gud Lilith. Den første kvinde, som han havde skabt Adam, bortset fra, at han brugte snavs og aflejringer i stedet for støv.
Adam og Lilith fandt aldrig fred sammen, for når han ønskede at ligge med hende, blev hun stødt over den liggende stilling, han forlangte. "Hvorfor skal jeg ligge under dig?" spurgte hun, "Jeg blev skabt af støv ligesom dig og er derfor din lige."
Fordi Adam prøvede at tvinge hende til at adlyde, blev Lilith rasende, udtalte Guds magiske navn, rejste sig og forlod ham.
Adam klagede til gud: "Jeg er blevet svigtet af min hjælperske."
Gud sendte straks sine engle Sanoy, Sansenoy og Semangelof for at hente Lilith tilbage. De fandt hende ved det Røde Hav, et område med en overflod af liderlige dæmoner, til hvem hun fødte "Lilim" i et antal af over hundrede om dagen.
"Vend straks tilbage til Adam," sagde englene, "... eller vi drukner dig!"
bukketrolden træffer sine slægtninge;
dér slår Lilit sig til ro
og finder sig en hvileplads."
Det siges, at Gud skabte manden og kvinden i sit eget billede på den sjette dag - og gav
dem ansvar for verden, men at Eva ikke eksisterede endnu. Nu havde Gud sat Adam til at navngive alle dyr, fugle og andre levende væsener.
Da de passerede forbi ham som par, han og hun, blev Adam, der allerede var som en 20-årig mand, jaloux på deres kærlighed, og skønt han prøvede at parre sig med alle hunnerne efter tur, fik han ingen tilfredsstillelse af denne handling. Derfor råbte han: "Alle undtagen mig har en mage!" og bad til Gud, om at få rettet denne uretfærdighed.
Derefter skabte Gud Lilith. Den første kvinde, som han havde skabt Adam, bortset fra, at han brugte snavs og aflejringer i stedet for støv.
Adam og Lilith fandt aldrig fred sammen, for når han ønskede at ligge med hende, blev hun stødt over den liggende stilling, han forlangte. "Hvorfor skal jeg ligge under dig?" spurgte hun, "Jeg blev skabt af støv ligesom dig og er derfor din lige."
Fordi Adam prøvede at tvinge hende til at adlyde, blev Lilith rasende, udtalte Guds magiske navn, rejste sig og forlod ham.
Adam klagede til gud: "Jeg er blevet svigtet af min hjælperske."
Gud sendte straks sine engle Sanoy, Sansenoy og Semangelof for at hente Lilith tilbage. De fandt hende ved det Røde Hav, et område med en overflod af liderlige dæmoner, til hvem hun fødte "Lilim" i et antal af over hundrede om dagen.
"Vend straks tilbage til Adam," sagde englene, "... eller vi drukner dig!"
Lilith spurgte: "Hvordan skal jeg kunne vende tilbage til Adam og leve som en ærlig hustru efter mit ophold ved det Røde Hav?"
"Det betyder døden at nægte!" svarede de.
"Hvordan kan jeg dø," spurgte Lilith igen, "... når Gud har beordret mig til, at tage vare
på alle nyfødte børn; drenge til den ottende levedag, omskæringsdagen, og piger til deres tyvende dag. Ikke desto mindre, hvis jeg ser jeres tre navne eller billeder på en amulet over et nyfødt barn, lover jeg at skåne det."
Dette indvilligede de i, men Gud straffede Lilith ved at lade hundrede af hendes dæmonbørn omkomme hver dag, Når hun ikke kunne udslette et menneskebarn på grund af engelenes amulet, vendte hun sig hadefuldt mod sine egne.
Det siges, at Lilith herskede som dronning i Zmargad, og igen i Saba; og at hun var dæmonen, der udslettede Jobs sønner. Dog undgik hun den dødsdom, som Adam blev offer for, da de havde skiltes længe før Syndefaldet. Lilith og Naamah kvæler ikke kun nyfødte; de forfører også drømmende mænd, og en sådan, der sover alene, kan blive deres offer.
I 1970"er brugte rødstømperne hende som eksempel på en "fri" kvinde, mod mændenes dominerende magt, i kampen om ligestilling, og her er en sang om hende, skrevet af Eva Langkow i 1975:
I tidernes morgen, da det hele started
var Lilith allerede i sving
Hun åd og drak og sov og var tilfreds med livet
på nær en ganske enkelt ting:
Og det var Adam, han gik rundt og så så anspændt ud
med hænderne i lommerne parat til skud.
Han sa": Lilith, du skal lyde Herren
Lilith: Kom og giv mig fred,
du ved at slægterne længes og jeg er ved at sprænges
Så Lilith, la nu aberne være, kom og læg dig ned.
Men Lilith var fri, hun havde ikke lyst
der var så meget andet hun gad
Vorherre og Adam gik omkring i haven
og truede og græd og bad
Men ikke én af dem ku" nærme sig og trænge ind
for Lilith havde heldigvis et stædigt sind.
Hun sa": Aldrig vil jeg bøje nakken
og ydmygt ta" imod min dom,
For jeg har andet at lave, en kæmpe køkkenhave
Så hold jer fra min urtegård for jeg vil ikke laves om.
Vorherre blev sur og trak sig helt tilbage
tænkte lidt og fik en ide
Han skrev på en bog om livets første dage
om slægterne sku" få at se
Så rev han siderne om Lilith ud og smed dem væk
Han spejled sig i himlen og så sa" han kækt:
Han sa": Nu vil jeg begynde forfra
for Adam han skal ha en brud
En sød lille dukke, der uden at mukke
Vil bøje sig i støvet når han nærmer sig, parat til skud.
Nu ved I præcis hvordan det hele hændte,
da kvinderne blev splittet i to -
Den ene var Lilith, hun var stærk og syndig
Den anden var sin skabers ko -
Og ham der Adam han kom tyrende fra ryggen af
Åh, kvinder hvordan går det så med det i dag?
Jeg sir: Nu må vi stå mere sammen
når Herren stikker hovedet frem
For vi har meget at gøre og la"r vi os snøre
så når vi aldrig længere end til det lille dukkehjem...
"Det betyder døden at nægte!" svarede de.
"Hvordan kan jeg dø," spurgte Lilith igen, "... når Gud har beordret mig til, at tage vare
på alle nyfødte børn; drenge til den ottende levedag, omskæringsdagen, og piger til deres tyvende dag. Ikke desto mindre, hvis jeg ser jeres tre navne eller billeder på en amulet over et nyfødt barn, lover jeg at skåne det."
Dette indvilligede de i, men Gud straffede Lilith ved at lade hundrede af hendes dæmonbørn omkomme hver dag, Når hun ikke kunne udslette et menneskebarn på grund af engelenes amulet, vendte hun sig hadefuldt mod sine egne.
Det siges, at Lilith herskede som dronning i Zmargad, og igen i Saba; og at hun var dæmonen, der udslettede Jobs sønner. Dog undgik hun den dødsdom, som Adam blev offer for, da de havde skiltes længe før Syndefaldet. Lilith og Naamah kvæler ikke kun nyfødte; de forfører også drømmende mænd, og en sådan, der sover alene, kan blive deres offer.
I 1970"er brugte rødstømperne hende som eksempel på en "fri" kvinde, mod mændenes dominerende magt, i kampen om ligestilling, og her er en sang om hende, skrevet af Eva Langkow i 1975:
I tidernes morgen, da det hele started
var Lilith allerede i sving
Hun åd og drak og sov og var tilfreds med livet
på nær en ganske enkelt ting:
Og det var Adam, han gik rundt og så så anspændt ud
med hænderne i lommerne parat til skud.
Han sa": Lilith, du skal lyde Herren
Lilith: Kom og giv mig fred,
du ved at slægterne længes og jeg er ved at sprænges
Så Lilith, la nu aberne være, kom og læg dig ned.
Men Lilith var fri, hun havde ikke lyst
der var så meget andet hun gad
Vorherre og Adam gik omkring i haven
og truede og græd og bad
Men ikke én af dem ku" nærme sig og trænge ind
for Lilith havde heldigvis et stædigt sind.
Hun sa": Aldrig vil jeg bøje nakken
og ydmygt ta" imod min dom,
For jeg har andet at lave, en kæmpe køkkenhave
Så hold jer fra min urtegård for jeg vil ikke laves om.
Vorherre blev sur og trak sig helt tilbage
tænkte lidt og fik en ide
Han skrev på en bog om livets første dage
om slægterne sku" få at se
Så rev han siderne om Lilith ud og smed dem væk
Han spejled sig i himlen og så sa" han kækt:
Han sa": Nu vil jeg begynde forfra
for Adam han skal ha en brud
En sød lille dukke, der uden at mukke
Vil bøje sig i støvet når han nærmer sig, parat til skud.
Nu ved I præcis hvordan det hele hændte,
da kvinderne blev splittet i to -
Den ene var Lilith, hun var stærk og syndig
Den anden var sin skabers ko -
Og ham der Adam han kom tyrende fra ryggen af
Åh, kvinder hvordan går det så med det i dag?
Jeg sir: Nu må vi stå mere sammen
når Herren stikker hovedet frem
For vi har meget at gøre og la"r vi os snøre
så når vi aldrig længere end til det lille dukkehjem...
Hun siges også, at have en finger, hvis man kan sige det sådan, i historierne om Ædelstens-devaerne som er meget gamle og er ligesom alferne. Men mens alferne (som os) stammer fra Adam og Eva, er ædelstens-devaerne børn af Adams første hustru Lilith og ildens dæmon.
Lilith faldt hurtigt i unåde, da hun ikke brød sig om den rolle som Vorherre og Adam havde tiltænkt hende. Hun var en oprører, modsat den mere føjelige Eva. For at undgå Vorherres vrede måtte Lilith derfor gemme sig, og det gjorde hun i klippehuler dybt i jordens indre. Der fødte hun også sine børn med ildens dæmon. Fordi disse børn ikke kunne vise sig i dagslys, blev de meget påvirket af jordens element. De fik derfor til opgave at bygge krystaller og ædelstene af bjergenes og jordens mineraler, samt at bevogte disse skatte.
Flintocella og hendes søskende har ikke lunger og stofskifte som menneskene. Deres stof-omsætning foregår ved krystallinske processer. De lever i en slags symbiose med de krystaller de laver - hver især er afhængig af hinanden. Devaerne bryder sig ikke om, når vi mennesker prøver at få fat i krystallerne og ædelstenene. De er i stand til at fremkalde jordskælv og sammenstyrtning af minegange, hvis de føler sig forstyrret.
Så at være Adams første kone var ikke lige sagen.
Hun levede i den forkerte tidsalder. Hun var stærk og stædig, og det var det de mange kvindelige sagskæmpere ville ha ud i verden. Og hun ville matche godt ind i en karrierekvindes handlemåde, i vores forhastede samfund.
Lilith faldt hurtigt i unåde, da hun ikke brød sig om den rolle som Vorherre og Adam havde tiltænkt hende. Hun var en oprører, modsat den mere føjelige Eva. For at undgå Vorherres vrede måtte Lilith derfor gemme sig, og det gjorde hun i klippehuler dybt i jordens indre. Der fødte hun også sine børn med ildens dæmon. Fordi disse børn ikke kunne vise sig i dagslys, blev de meget påvirket af jordens element. De fik derfor til opgave at bygge krystaller og ædelstene af bjergenes og jordens mineraler, samt at bevogte disse skatte.
Flintocella og hendes søskende har ikke lunger og stofskifte som menneskene. Deres stof-omsætning foregår ved krystallinske processer. De lever i en slags symbiose med de krystaller de laver - hver især er afhængig af hinanden. Devaerne bryder sig ikke om, når vi mennesker prøver at få fat i krystallerne og ædelstenene. De er i stand til at fremkalde jordskælv og sammenstyrtning af minegange, hvis de føler sig forstyrret.
Så at være Adams første kone var ikke lige sagen.
Hun levede i den forkerte tidsalder. Hun var stærk og stædig, og det var det de mange kvindelige sagskæmpere ville ha ud i verden. Og hun ville matche godt ind i en karrierekvindes handlemåde, i vores forhastede samfund.
