Aniston

[ Konkurrence ]: Mickey og racerholdet på repeat!

Når man sådan har fået en serie ind under huden på den måde, som jeg har med den nye "Mickey og racerholdet"-serie, så kan man næsten ikke undgå at blive lidt ekstra meget fan. 

Jeg har derfor også fortalt en del om serien, som jeg oplevede på nært hold gennem min rejse til Disney tv-animationsstudier i Los Angeles. herhjemme.

Ergo var jeg også ret spændt på at se, hvad Lillemanden, der lige så længe, som vi begge kan huske, har været fan af Mickey Mouse, ville synes om serien.

Tidligere på ugen fik han så endelig chancen for at smugkigge et af afsnittene fra den helt nye serie, som får premiere på Disney Junior i næste uge, og som handler om Mickey Mouse og alle hans velkendte venner, der er udstyret med hver deres seje og personlige racerbil, som de kører verden rundt med og klarer alverdens strabadser.

Det var noget, han havde glædet sig så meget til, at han straks flåede dvd'en ud af hænderne på mig, satte den i vores Playstation og tændte for tv'et (noget, han ellers ofte beder om hjælp til, når han ikke lige selv gider, men denne gang kunne han altså rigtigt udmærket selv!)

Siden da har "Mickey og racerholdet" kørt på repeat herhjemme, og selvom vi kun har et afsnit at gøre godt med, så kan det åbenbart ses igen og igen og igen ... 

Han hepper naturligvis på Mickey hver evig eneste gang, han ser afsnittet, da han allerede i en meget tidlig alder blev indfanget af Mickeys charme, store hjerte og hans evne til at være en utroligt god og samvittighedsfuld ven.

Med andre ord er han allerede blevet stor fan af "Mickey og racerholdet" ud fra et enkelt afsnit, hvilket jeg kun synes er fedt, nu hvor jeg selv har et lidt særligt forhold til serien, og jeg derudover synes, det er både god og fornuftig underholdning til børn.

Gik du glip af mine tidligere indlæg om, hvad serien handler om, og om mine oplevelser hos Disney i Los Angeles, så kan du læse mere om det lige her og her.

Er du allerede klædt godt på til at svare på nedenstående spørgsmål og dermed deltage i konkurrencen om den lækre "Mickey og racerholdet"-præmie, så hop ned under billedet for at deltage :-)
 

ANNONCE
[ Konkurrence ]: Mickey og racerholdet på repeat!


KONKURRENCE:
VIND EN GOODIE BAG MED
MICKEY OG RACERHOLDET-GODTER 


Du har nu chancen for at vinde en super fin og festligt "Mickey og racerholdet" goodie bag til din helt egen Mickey Mouse-fan derhjemme.

Præmien består af:
- To kælke med "Mickey og racerholdet"-logo
- To to-go kopper med Mickey og hans racerteam
- En dug med "Mickey og racerholdet"
- Et flagbanner med "Mickey og racerholdet"
- Plastikkrus, servietter og tallerkner med "Mickey og racerholdet"
- Paphatte med "Mickey og racerholdet"
- Mickey Mouse balloner
- Mickey og Minnie kørekort
- Mål-flag
- Tegneark og klip-selv racerhjelme

Sådan deltager du i konkurrencen:

- Svar på nedenstående spørgsmål (få evt. hjælp her ...)

- Udfyld alle oplysninger, så vi ved, hvor præmien skal sendes hen, hvis du vinder.

- Smid et like efter Aniston.dk på Facebook.

- Tryk "deltag", og kryds fingre!


Konkurrencen afsluttes den 22. april 2017, og vinderen får direkte besked via mail.


Præmien er sponsoreret af Disney Junior.

ANNONCE
Del
Deltag i konkurrencen
Konkurrencen er slut - det er ikke muligt at deltage længere!

Seneste nyt

Annonce