Aniston

Katvig-Vigga er tilbage

Vigga Svensson får igen eget øko-brand.

Jeg er nok ikke den eneste, der blev lidt ked, da grundlæggeren af Katvig, Vigga Svensson, valgte at slippe Katvig for nogen tid siden. Hendes energi, kreativitet og virkelyst har nemlig, for mig, været Katvigs identitet.

Men nu er Vigga tilbage med eget børnetøjsmærke og det under eget navn: Vigga. 

Viggas DNA (altså børnetøjsmærket ikke personen) handler om allerhøjeste økologiske kvalitet i en prisklasse, som alle kan være med på. Herudover vil tøjet være tilgængeligt gennem en abonnementsordning, således at man kun køber det, som man rent faktisk har brug for og dermed sparer penge og naturens ressourcer.

Hver gang barnet skifter størrelse, får man altså en ny pakke tøj ind ad døren, og samtidig afleverer man det tøj, som barnet er vokset ud af. "Brug-og-smid-væk" er dermed dømt ude.

Desværre (for mig og alle de andre med større børn) er konceptet udelukkende henvendt til børn i alderen 0-2 år.

Vigga leverer det første tøj i januar 2015, men allerede fra november er det muligt at tilmelde sig ordningen. Se mere på Vigga.us

ANNONCE
Katvig-Vigga er tilbage
Del

Seneste nyt

Annonce