Jul på slottet

"Du øhh... Mads..." "Ja, herre?" "Nu har jeg jo ikke lige helt styr på, hvordan det fungerer her i huset, men altså jeg får jo nogle venner på besøg i dag... Altså hvis det kan lade sig gøre, så skal der gøres fem værelser klar... Er der overhovedet så mange værelser ledige?" Det var endnu ikke gået op for Thomas, hvor stort selve slottet var endnu. Mads sukkede "Javel herre." "Og Mads... Kan det lade sig gøre at hente tre af dem på Ringe station klokken 15:49?" "Selvfølgelig herre... Ellers andet?" "Nej, det var vidst det... Ellers ved jeg jo, hvor jeg kan finde dig!" Thomas var ved at vænne sig til det søde liv som slots ejer - og det var et liv, der passede ham godt.
 

Sophie havde fået pakket og var på vej ud af døren, men hun var sikker på, at hun havde glemt et eller andet, men hvad vidste hun ikke. Hun satte de to tasker ude i gangen og gik en gang rundt i lejligheden, men der var ikke noget, der sprang hende i øjnene, så hun besluttede sig for at tage afsted. Hun skulle mødes med René under uret på hovedbanegården, og hun havde besluttet sig for, at hun for én gangs skyld ikke ville kommer for sent.

Sophie var af den overbevisning, at hun næsten ikke havde pakket noget, men at dømme efter turen ned til bussen, så virkede det som om, at hun havde slæbt hele lejligheden med.
 
"Boing, boing hendes røv går op og ned som en fjeder. Boing, boing" René vågnede med et sæt og famlede efter mobilen. "Det' René. Tal til mig" gryntede han ind i telefonen. "Heeej Champ. Det er Anne Louise. Jeg tænkte på, om vi ikke skulle mødes i Odense og følges det sidste stykke?" "Gud hvad er klokken? Jeg skal jo afsted... Jeg har ikke pakket." René havde som sædvanlig sovet for længe og han havde aftnen før besluttet sig for, at han sagtens kunne nå at pakke inden han skulle af sted. "Champ er du der?" "Øh... Ja... Vi tager toget fra Odense klokken 15:24... Men vi kan jo ringe sammen senere i dag, Lee." "Yes, yes vi ses." René styrtedeforvirret rundt og kastede de forskellige ting ned i tasken. Han måtte bare ikke komme for sent.
 
"Skat... Er du snart færdig?" Mikkelsen gik utålmodigt rundt i lejligheden. Han havde allerede båret sine tasker ned i bilen og var klar til at tage af sted, men Heidi vimsede stadig rundt uden rigtig at få pakket noget. "Jo, men jeg kan simpelhen ikke finde ud af om jeg skal tage den røde eller den blå kjole med. Hvad synes du?" Mikkelsen hadede det spørgsmål. Hvis han sagde den blå, ville hun sige at den røde sad bedre og omvendt. "Jeg synes du skal tage dem begge to med" "Hmm... Okay. Ja, det kan jo godt være, at man får brug for dem begge." Mikkelsen rystede stille på hovedet og satte sig ind i sofaen - han kunne jo ligeså godt se fjernsyn, mens han ventede på, at hun skulle blive færdig. Han havde knap nok sat sig, før Heidi stod i døren ind til stuen. "Skulle vi ikke køre?" sagde hun drillende til ham. Mikkelsen smilede til hende og rejste sig. "Flytter du?" Spurgte Mikkelsen, da han så Heidis kufferter. "Nej, jeg har bare pakket det mest nødvendige!" Han gav hende et kys, hankede op i to af de tre kufferter og gik ned til Bobblen. Heidi tog den sidste og fulgte efter ham.
 
"Don B. Hellikopteren skal være klar klokken 15:00." "Javel hr. Marsvin." Dan A. Marsvin gik en tur rundt om det store egetræsskrivebord og kiggede over på sin assistent Frida. "Jeg skal have Giorgio Armani, Ralph Lauren, Marc Jacobs og Prada med. Sørger du for, at det hele er pakket til klokken 14:55?" Marsvinet var en mand, der kun gik i det bedste af det bedste, og det skulle hans venner da også have at se. Ikke fordi han ville blære sig, men når man nu har muligheden for at flashe sit jetset liv, hvorfor så ikke gøre det? Bedst som han stod og hyggede sig over sin succes, ringede telefonen. "Så er hellikopteren klar hr. Marsvin."
 
Præcis klokken 15:49 stod Mads klar på Ringe station og ventede på toget, men som sædvanlig var toget 20 minutter forsinket, men sådan var det jo altid med DSB. Minutterne sneglede sig af sted, men han var jo nødt til at vente. Det føltes som om at han havde stået i flere timer og ventet på toget, så Mads var meget lettet, da det endelig trillede ind på stationen. Da toget kørte videre mod Svendborg stod der tre tilbage på parronen. Eftersom de stod og talte om hvor Thomas var henne, gik Mads ud fra at det måtte være dem han skulle hente. "Goddag, mit navn er Mads. Herren har sendt mig for at hente Dem."
 

"Skat, jeg tror altså vi skulle have været drejet til højre før..." Heidi kiggede fra kortet over på Mikkelsen og igen tilbage på kortet. "Nej, jeg har styr på det," sagde Mikkelsen med rolig stemme. "Hvordan kan du have det? Du har jo ikke været her før... Jeg synes vi skal holde ind og spørge en eller anden." Heidi var en smule træt af Mikkelsen's overlegne måde at være på, når de skulle nogen steder. "Jeg har fulgt skiltene!  Vi er der om to km!"
 
Samtidig med at hellikopteren landede på slotspladsen, kørte de to biler ind gennem den store smedejernsport med de to løver.

"Velkommen venner, velkommen!"
 

Hvorfor ved Thomas ikke hvor stort slottet er? Når Sophie toget? Hvorfor har René Nik og Jay kompot som ringetone? Hvad skal Heidi med tre kufferter? Kan Don B. flyve en helikopter? Hvad er der med DSB og forsinkelser? Hvordan har Mikkelsen fundet fra det mørke Jylland og ned  til Sydfyn? Og hvorfor er M. Show ikke nævnt i det her afsnit? Følg med igen i morgen...