Jeg er afhængig af min mobil #4: Sådan gik det del 2

Efter mit dårlige forsøg i sidste uge, gav jeg det lige en chance mere!





24. oktober, 2017 - kl. 09:17
Forfatter: Simone Borup


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Nå.. det der med at skulle bruge min telefon mindre, efter jeg havde erklæret mig mobilafhængig, viste sig at være meget sværere, end jeg troede. Derfor valgte jeg at give det et forsøg mere, hvor jeg tog mine retningslinjer lidt mere seriøst. Og det gik faktisk ganske godt!

Jeg havde endnu en gang slukket for alle notifikationer, og denne gang var jeg god til ikke at kigge på min telefon, medmindre jeg havde tiden til det. Jeg synes, det var sværest, når jeg fx var ved at aftale noget med nogen over messenger, fordi jeg ikke anede, hvor ofte jeg skulle kigge telefonen, men så kom jeg i tanke om, at hvis jeg bare ringede til vedkommende, var den aftale lavet på 5 minutter, og jeg kunne igen lægge telefonen fra mig. Derudover havde jeg et ønske om at sidde mindre med telefonen, når jeg spiste, og det lykkedes også i høj grad. Jeg har også fået læst meget mere i den bog, jeg har været i gang med (alt for) længe, fordi jeg ikke pludselig havde brugt en time på at scrolle på Instagram. 

Hvad så nu? 

Ja, generelt gik det jo meget bedre i denne uge end forrige, men jeg synes stadig, det er svært! Især messenger. Det er bare, som om folk forventer, at man kigger sine beskeder der, fordi vi netop på sin vis er tilgængelige altid. Jeg tror, jeg vil fortsætte med at have slået notifikationer fra lidt endnu. I hvert fald på Instagram og Snapchat. Det ér altså tidsrøvere uden lige.

Har du nogensinde overvejet at lægge telefonen lidt på hylden i en periode? 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Simone Borup Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen