Ingen åbner

”Hun trykker på knappen igen. Hjertet springer i brystet. Det er helt vildt. Hun har ondt i lænden. Det er sært. Det må være forventning og glæder. Det må i hvert fald være lidenskab. Det  er virkelig forelskelse. Det er jo nærmest som at være i fare.”
 
Således lyder de fem første linjer i Cristel Wiinblads passionsspil. Fem linjer. Ni punktummer. Ca. fem ord i hver sætning. Hovedsætning følger hovedsætning. Altså, det kræver et par dybe indåndinger at tage hul på ”Ingen åbner”
 
Portræt
Wiinblad tegner et portræt af en ung kvinde.

Hun er tæt på afgrundes kant, forblændet af følelser, som hun misfortolker som kærlighed.

Mødet med en ældre mand er starten på et nyt kapitel i hendes liv, men meget tidlig fornemmer man, at det ikke nødvendigvis får en lykkelig slutning.  

Monolog, kærlighed og afmagt
Det er tunge følelsesmæssige emner, der kendetegner “Ingen åbner”: Vold, magt og manipulation, men alligevel med en form for positiv afslutning, idet slutningen på bogen varsler om forandring og små skridt i en anden og rigtig retning. 

Næsten, og så alligevel ikke ...
Halvvejs igennem bogen har jeg efterhånden vænnet mig til stilen og begynder måske endda at synes bedre om de korte sætninger og den evige monolog.

Alligevel overbeviser Wiinblad mig aldrig helt, men det skyldes formentlig ikke forfatteren, men genren.

Læs "Ingen åbner" hvis du er til socialrealisme og nye litterære former, det er jeg desværre ikke.
 
Om forfatteren
Christel Wiinblad er født i 1980 og er uddannet på Forfatterskolen, hun har tidligere udgivet tre digtsamlinger og romanen ”Prolog”. ”Ingen åbner” er en selvstændig fortsættelse af ”Prolog”, som udkom i 2011. 


"Ingen åbner" er skrevet af Christel Wiinblad og udgivet af Gyldendal.