Hvor meget magt giver du dine sociale medier?

Er vi egentlig helt klar over hvor meget tid, vi bruger på de sociale medier? Er det holdbart, at vi konstant kan være i forbindelse med omverdenen, bare ved at åbne vores telefon?



2. november, 2017 - kl. 12:43
Forfatter: Julie Dam


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Jeg er ikke kun blevet overrasket over, hvor meget tid jeg bruger på min smartphone, men mest hvor afhængig jeg er af den. En ting er, at det er en nødvendighed for mig at være online og aktiv på sociale medier i forbindelse med WITHWHITE, men bare fordi jeg kan være online 24/7, skal jeg så det? Det er blevet nødvendigt for mig, at holde styr på, hvornår jeg bruger min telefon og til hvad. Det tager rigtig lang tid at planlægge Instagram, og finde ud af hvilke nyheder, billeder og stories der skal lægges op. Men, hvor meget tid skal jeg egentlig bruge på telefonen?

 

Mobilafhængig?

Når jeg virkelig tænker over det, så bruger jeg den alt for ofte, især i situationer, hvor den slet ikke burde være fremme. Forleden blev jeg for alvor mindet om, hvor afhængig jeg egentlig er af den. Jeg skulle bare vente, helt almindelig ventetid, og jeg var kommet af sted uden min telefon. Det var helt uvant for mig at stå der, uden muligheden for at kunne tjekke min telefon. Alle omkring mig stod med hovedet bøjet og fokuseret på skærmen, og det virkede så mærkeligt at være den eneste der kiggede ud i rummet.

Jeg har efterfølgende hørt Thomas Skov’s podcast: ”Jeg er mobilafhængig”, en rigtig god podcast til dig som også føler dig lidt for knyttet til din smartphone. Han har fået en wake up call, og besluttet sig for at gå på afvænning. Ikke for aldrig at bruge telefonen igen, men for at lære at bruge den rigtigt. 

Planlæg din tid på telefonen

Det er altafgørende at være helt offline, når man slapper af. Online og offline smelter meget nemt sammen, da det er så nemt at skifte fra det ene til det andet. Og så nemt at blive forstyrret af telefonen. Jeg tager mig selv i at have et øje på indbakken ved middagsbordet, og bruge weekenden på at være på forkant med arbejde.

Men det er vigtigt for mig at være aktiv på de sociale medier. Det er en stor del af arbejdet, og også en sjov del. Men, mest af alt er det vigtigt at være bevidst om hvornår, og hvordan jeg er aktiv. Derfor gør jeg meget ud af at lave lister og planlægge min tid på de sociale medier.

 

Vær aktiv og offline på samme tid

Jeg bruger tjenesten GRUM, så jeg kan planlægge billeder, tekster og hashtags. Det fungerer sådan, at man har en bruger online, hvor man både kan poste direkte, men også sætte billederne i kø og sætte en specifik dag og tidspunkt. Cirka ugentligt gør jeg billeder klar, redigerer dem og lægger dem op i GRUM. Så poster de helt af sig selv, på de tidspunkter som jeg har valgt. På denne måde kan jeg være aktiv på de sociale medier, samtidigt med jeg er offline. Udover det sparer jeg rigtig meget tid, ved at planlægge flere posts på en gang.

Som Thomas Skov beskriver det, så handler det altså om at lære at bruge telefonen rigtigt. Bare fordi jeg kan bruge den hele tiden, er det ikke ens betydende med, at jeg skal. Jeg vil fremover prøve at blive bedre til at styre denne tilgængelighed og være mere bevidst over, hvornår jeg bruger den og til hvad. 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Julie Dam Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen