Der var engang, hvor døden var noget helt normalt og en del af folks hverdag. Hvor børnefødsler og døden gik hånd i hånd og spørgsmål var få, da alle accepterede, at sådan var det nu engang. Hvor man stillede kisten med afdøde midt i stuen, så familie og naboer kunne kigge forbi, se en sidste gang på afdøde og tage afsked. Og hvor børns spørgsmål blev besvaret med et shhhh.

Men sådan er det ikke længere. I dag er døden blevet noget, som foregår bag lukkede døre eller på filmlærredet, hjulpet godt undervejs af en masse sminke. Måske er det netop en af grundene til, at vi ofte reagerer kraftigt, når det så endelig kommer tæt ind på livet af os.

Vi har alle en film, som rører os specielt meget, og som kan få tårerne til at fylde øjnene på selv den største og sejeste fyr. En af de film, som har fået mig til at tude højt var Farven Lilla. Men med bøger er det anderledes. Af en eller anden grund bliver vi sjældent rørt, på samme måde her. Måske fordi man i film bruger flere af sine sanser, hvor man i en bog selv kreerer scenerne.

Det er ihvertfald hvad jeg altid har ment, lige indtil i dag, da jeg for første gang læste en let og lille bog med titlen "Hvem elsker dig i himlen?". Ikke fordi bogen er specielt sørgelig, men fordi den rører en helt derinde, hvor man er allermest følsom. Og fordi den handler om et emne, man allerhelst slet ikke vil tale om, endsige tænke på.

"Hvem elsker dig i himlen?", handler om en lille pige, hvis nabo og bedste ven Anders' lillesøster Michala pludselig bliver syg, kommer på sygehuset og dør - altsammen inden hun så meget som er startet i første klasse. Bogen er skrevet af Dorte Jordand, mor til Anders' veninde Trine og nabo, og veninde til moren som mistede hendes lille datter Michala. Hele overskuddet fra bogsalet går ubeskåret til Ronald MacDonald huset, og bliver ugivet af forlaget DarkLights.

Tak til forlaget DarkLights for fremsendelse af anmeldereksemplar.



Pris: bog 99,-
       hæfte 49,-