Aniston

Hudplejeekspertens bedste råd til instant skønhed

Sådan kommer du til at se godt ud til alle modeugens mange arrangementer.

Hudplejeekspertens bedste råd til instant skønhed
I morgen starter modeugen officielt, og i den forbindelse har Danish Skin Cares hudplejeekspert og grundlægger, Mads Timmermann, sendt os de bedste råd til at forblive skøn, når alle modeugens fester og shows går i gang. 

Rådene gælder naturligvis ikke kun under modeugen men også, hvis man har andre vigtige ting, som kræver, at man viser sig fra sin bedste side.

Her er Mads Timmermanns fem simple og effektive råd til at holde huden smuk, glansfuld og til at undgå poser under øjnene:

- Drik jævnligt vand igennem dagen - start og slut gerne dagen med to store glas vand.

- Spring ALDRIG den daglige hudplejerutine* over! Uanset om man er sent hjemme og måske lader vækkeuret ringe lidt senere!

- Undlad nye hudplejerutiner - masker, skrubs o.l. hører ikke til i en uge, hvor man vil se godt ud!

- Sov med en ekstra hovedpude - at få løftet hovedet lidt kan hjælpe mod poser-under-øjnene.

- Spis sundt og undgå sukkerholdige og fede fødevarer (specielt fastfood). At spise sundt og overholde måltiderne har virkelig en positiv indflydelse på huden. 

Den daglig hudplejerutine bør morgen og aften bestå af:


- Et mildt renseprodukt til at fjerne skids og snavs fra huden.

- Daglig peeling for at holde huden klar og glansfuld ved at hjælpe huden med dens naturlige eksfolieringsproces og derved slippe af med triste, tørre og gamle hudceller.

- Fugtighedscreme efter ens hudtype (i dagstimerne naturligvis med solfaktor) til at blødgøre, udglatte huden, berolige og hjælpe til med at beskytte huden mod miljøet.


Vil du nyde modeugen i fulde drag, kan du finde alle arrangementer for offentligtheden på CopenhagenFashionFestival.com.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce