Aniston

Fotoalbummet lever i bedste velgående

Hver tredje viser stadig feriefotos frem på god gammeldaws vis.

Fotoalbummet lever i bedste velgående
På trods af Facebook og Instagrams indtog i vores hverdag, så gemmer mange af os, der ynder at tage fotos på ferien, stadig billederne fra feriens udsigter, desserter og af familien i badetøj i et ganske almindeligt fotoalbum.

Selvom udviklingen er gået i en digital retning, og de fleste er udstyret med både smartphone og digitalkamera, så sørger mange altså tilsyneladende alligevel for at gemme feriebillederne i ”hard copy”.

Hver tredje viser nemlig fortsat billederne fra årets ferie frem i et fysisk fotoalbum.

Det viser en undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt knap 1.200 danskere.  

Yngre som ældre nyder fotoalbummet
Nu kunne man måske specielt have den ældre del af befolkningen mistænkt for at dyrke fotoalbummet mere end den yngre. Men noget tyder på, at både unge og ældre nyder at samle fotos i et fotoalbum.
 
Således viser undersøgelsen, at 35 pct. af de 18 til 39-årige ynder at vise feriefotos frem i et fotoalbum, mens dette gælder 38 pct. af deltagerne i alderen 60+ år.
 
”Der er helt klart noget hyggeligt ved at få fremkaldt eller printe de billeder, man tager på ferien. Det giver en helt anden stemning at sidde og bladre igennem et fotoalbum fremfor, at billederne ligger online eller i en mappe på computerens skrivebord. Herudover er der måske en bedre chance for, at man oftere hiver det fysiske fotoalbum frem og svælger ved ferieminderne end, at man klikker sig igennem billederne på computeren,” mener Yvonne Bonanati fra Hotels.com.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce