Fornuft eller mord?
Hvornår er det fornuft, og hvornår er det mord, når en kvinde vælger abort?
Holdingerne og fordomme er mange, når ordet abort bliver nævnt. Men en abort er hård både for kvindens krop og psyke så vigtigst er det, at abort ikke bliver brugt som prævention.
Loven
I 1973 blev loven om fri abort vedtaget i Danmark, før det skulle kvinden søge om tilladelse gennem et samråd. Det gav dengang unge piger et svært valg, hvis de blev uønsket gravide. De ofte blev set på med skam, og i de slemmeste tilfælde udstødt fra familien. Det er også derfor man har hørt forfærdelige historier, om piger der prøver at lave en abort selv, ved at rive fosteret løs med en strikkepind eller drikke forskellige urtemedicin, der skulle starte en spontan abort. Dette lykkedes dog aldrig, men førte kun til smerter, sygdom og i værste fald døden.
Man skal Ifølge den danske lov om svangerskabsafbrydelse være minimum 18 år, bosat i Danmark og max 12 uger henne i graviditeten for at kunne få foretaget en abort. Hvis man er længere end 12. uge, kan man søge om tilladelse til abort, hvis fosteret f. eks. har alvorlige misdannelser, er svært handicappet eller er resultatet af en voldtægt. Jo længere henne man er, des bedre skal grunden for en abort være.
Medicinsk eller kirurgisk abort
Man har de fleste steder mulighed for at få en medicinsk abort, hvis pigen ikke er længere end otte uger henne. Der skal hun på hospitalet tre gange, men kan få lov at komme hjem efter hvert besøg. Hun skal altså ikke overnatte der. Kort fortalt får pigen ved første besøg medicin, der slår fosteret ihjel. Ved andet besøg får hun medicin, der tømmer livmoderen. Ved tredje besøg får pigen tjekket om livmoderen er helt tom, altså om aborten er lykkedes. I nogle tilfælde er der stadig rester i livmoderen og der foretages så en udskrabning.
Hvis pigen er under 12 uger henne i graviditeten, kan hun få foretaget en kirurgisk abort. Hun møder op på det hospital, hun fra sin praktiserende læge har fået en henvisning til, og får første gang en samtale, hvor der også bliver aftalt, hvilken form for bedøvelse der skal bruges til aborten. Aborten kan laves under fuld eller lokal bedøvelse, og tager ca. 15-20 minutter. De fleste kvinder kan tage hjem samme dag, men skal observeres af kæreste eller familie det følgende døgn, da de har været under bedøvelse.
Efter en abort
Der kan komme både fysiske og psykiske konsekvenser efter en abort. Fysisk kan pigen blandt andet få underlivsbetændelse, vedvarende blødninger og i værste fald blive steril. En abort kan naturligvis også tage hårdt psykisk på pigen, og alle kvinder har ret til en støttesamtale før og efter en abort, enten ved egen læge eller via hans henvisning. Det er vigtigt at tale med nogle, om de følelser der kommer i forbindelse med en abort, og hos både Mødrehjælpen og Abortlinien er der hjælp at hente.
Rikkes historie
Rikke fandt som 19 årig ud af hun var gravid, hun havde en kæreste, der var nogle år ældre end hende. De havde ikke planlagt at få børn, men Rikke var inderst inde glad for at hun var gravid. Hun var dog nervøs for, hvordan hendes kæreste ville reagere. Som Rikke frygtede blev hendes kæreste sur og gav Rikke skylden for graviditeten. Han lagde ansvaret over på Rikke, da hun ikke tog p-piller. Rikke og hendes kæreste havde fra starten været enige om at bruge kondom som beskyttelse, derfor synes Rikke at de begge havde ansvaret for graviditeten. Rikkes kæreste var uenig, og gav hende et ultimatum. Hvis Rikke fik barnet, ville han ikke have noget at gøre med nogle af dem.
Rikke følte sig meget forvirret og presset af sin kæreste. Hun ville meget gerne have barnet, men turde ikke stå alene med det store ansvar. Hun valgte derfor at få foretaget en abort. Noget hun i dag som 22 årig tænker tilbage på med blandede følelser.
'Jeg ved nu at det dengang ville havde været for hårdt for mig at få et barn under de forhold. Jeg følte mig ensom, var for usikker og blev let påvirket af min kæreste, vi gik også fra hinanden kort efter jeg fik aborten. Hvis det samme var sket i dag, ville jeg nok være stærkere til at mærke efter, hvad jeg virkelig selv vil, i stedet for at lade mig presse af andre.' -Rikke
Hvis du står i samme situation som Rikke kan du få hjælp og rådgivning på Abortlinien 48394848.
Man skal Ifølge den danske lov om svangerskabsafbrydelse være minimum 18 år, bosat i Danmark og max 12 uger henne i graviditeten for at kunne få foretaget en abort. Hvis man er længere end 12. uge, kan man søge om tilladelse til abort, hvis fosteret f. eks. har alvorlige misdannelser, er svært handicappet eller er resultatet af en voldtægt. Jo længere henne man er, des bedre skal grunden for en abort være.
Medicinsk eller kirurgisk abort
Man har de fleste steder mulighed for at få en medicinsk abort, hvis pigen ikke er længere end otte uger henne. Der skal hun på hospitalet tre gange, men kan få lov at komme hjem efter hvert besøg. Hun skal altså ikke overnatte der. Kort fortalt får pigen ved første besøg medicin, der slår fosteret ihjel. Ved andet besøg får hun medicin, der tømmer livmoderen. Ved tredje besøg får pigen tjekket om livmoderen er helt tom, altså om aborten er lykkedes. I nogle tilfælde er der stadig rester i livmoderen og der foretages så en udskrabning.
Hvis pigen er under 12 uger henne i graviditeten, kan hun få foretaget en kirurgisk abort. Hun møder op på det hospital, hun fra sin praktiserende læge har fået en henvisning til, og får første gang en samtale, hvor der også bliver aftalt, hvilken form for bedøvelse der skal bruges til aborten. Aborten kan laves under fuld eller lokal bedøvelse, og tager ca. 15-20 minutter. De fleste kvinder kan tage hjem samme dag, men skal observeres af kæreste eller familie det følgende døgn, da de har været under bedøvelse.
Efter en abort
Der kan komme både fysiske og psykiske konsekvenser efter en abort. Fysisk kan pigen blandt andet få underlivsbetændelse, vedvarende blødninger og i værste fald blive steril. En abort kan naturligvis også tage hårdt psykisk på pigen, og alle kvinder har ret til en støttesamtale før og efter en abort, enten ved egen læge eller via hans henvisning. Det er vigtigt at tale med nogle, om de følelser der kommer i forbindelse med en abort, og hos både Mødrehjælpen og Abortlinien er der hjælp at hente.
Rikkes historie
Rikke fandt som 19 årig ud af hun var gravid, hun havde en kæreste, der var nogle år ældre end hende. De havde ikke planlagt at få børn, men Rikke var inderst inde glad for at hun var gravid. Hun var dog nervøs for, hvordan hendes kæreste ville reagere. Som Rikke frygtede blev hendes kæreste sur og gav Rikke skylden for graviditeten. Han lagde ansvaret over på Rikke, da hun ikke tog p-piller. Rikke og hendes kæreste havde fra starten været enige om at bruge kondom som beskyttelse, derfor synes Rikke at de begge havde ansvaret for graviditeten. Rikkes kæreste var uenig, og gav hende et ultimatum. Hvis Rikke fik barnet, ville han ikke have noget at gøre med nogle af dem.
Rikke følte sig meget forvirret og presset af sin kæreste. Hun ville meget gerne have barnet, men turde ikke stå alene med det store ansvar. Hun valgte derfor at få foretaget en abort. Noget hun i dag som 22 årig tænker tilbage på med blandede følelser.
'Jeg ved nu at det dengang ville havde været for hårdt for mig at få et barn under de forhold. Jeg følte mig ensom, var for usikker og blev let påvirket af min kæreste, vi gik også fra hinanden kort efter jeg fik aborten. Hvis det samme var sket i dag, ville jeg nok være stærkere til at mærke efter, hvad jeg virkelig selv vil, i stedet for at lade mig presse af andre.' -Rikke
Hvis du står i samme situation som Rikke kan du få hjælp og rådgivning på Abortlinien 48394848.
