Fordomme

Min mor har altid fortalt mig, at hvis jeg ikke havde noget godt at sige om en ukendt, skal jeg ikke sige yderligere.

Jeg må sige, at jeg ikke helt har taget det til mig. Og har det egentlig ikke helt dåligt med det. Ingen er vel fuldkommen.

Vi kan alle "komme til" at sige nogle ting, som vi måske kunne fortryde. Men så må jeg også skynde mig at sige, at man nok skulle gøre sig selv den lille tjeneste at tænke to gange før man begiver sig ud i en snak.

Hvis vi kigger på selve ordet, siger det jo klart: En dom er en definitiv vurdering af en sag. Hvorimod en fordom bruger man før sagen er blevet set eller hørt.

Jeg mener, vi alle har på hver sin måde en hvis kendskab til det sidste. Det kan vel ikke betvivles? Personligt mener jeg, at den vigtigste årsag til fordomme er begrænset viden. Hvor man da ikke kender alle facts og derfor drager ukorrekte konklusioner.

Vi er forskellige in 
Det er let at stå i trist situation hvor man tænker; "Nu har jeg ingen venner på grund af andres ord". Jeg mener stærkt at hvis man blot gav hinanden en chance, ville verdenen se anderledes ud.