Aniston

Footner

En time væk fra forårsklar fødder.

Ja, det giver faktisk både blødere og pænere fødder?! - Footner Ja, det giver faktisk både blødere og pænere fødder?!
Fodbehandling er en luksus, som jeg sjældent får taget mig sammen til at nyde. Derfor er det også altid et plus for mig, hvis man kan springe over, hvor gærdet er lavest og få bare lidt pæne fødder derhjemme.

Og nu hvor foråret og mine ballerinaer og loafers kalder, er jeg sprunget ud i en lidt anderledes form for fodbehandling. Èn, der ikke kræver, at man filer, skærer, smører, hakker en hæl og klipper en tå. Det eneste, man egentlig skal gøre, er at stikke sine fødder ned i åh så charmerende plastiksokker, og så arbejder sagerne egentlig for én.

Footner er en exfolierende sok, som man bare klipper åben, og så stikker man ellers sine fødder ned i hver sin "sok". Nede i sokken, som basically er en plastikpose, er noget væske og nogle sager, som hjælper kroppens egen proces ift. at fjerne død hud. Footner sokkerne kan på den måde bekæmpe både hård hud, sprukken, gammel og tør hud.

Det eneste, det kræver, er, at man sidder med sokkerne på i en time og efterfølgende vasker fødderne. Inden for 5-10 dage mærker man så effekten, som er langt blødere fødder og noget mindre hård og død hud.

Det hele lugter lidt kemisk, og det kan godt snurre lidt i fødderne undervejs, og når man tager sokkerne af, men allerede da jeg skyllede fødderne efter behandlingen, kunne jeg skrabe hård og død hud af med neglene, og med dagene begyndte den døde hud simpelthen at falde af helt af sig selv, og den bløde hud indenunder begyndte at titte frem. Ret vildt!

PS: Sørg for, at du ikke skal det vilde i den times tid, du har Footner på fødderne. Man kan godt gå rundt i dem, men det er ikke nemt, og man risikerer at glide rundt samt at komme til at gå ud af sokkerne og smøre gulvet ind i snask.


Footner Exfoliating Socks har en vejl. udsalgspris på 195,75 kr. og forhandles bl.a. på Dahl PR shop.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce