Aniston

Flere lækre zendoodles

Mere malebog for voksne - og maleglade børn.

Herhjemme er vi blevet ret glade for zendoodles. Vi er tilsyneladende ikke de eneste.

Efter udgivelsen af "Den hemmelige have" har Politikens Forlag nemlig netop udgivet endnu en lækker voksenmalebog af Johanna Basford til os doodle-glade danskere.

"Den fortryllede skov" tager os med på en doodle-rejse langt ind i skoven, hvor der ligger et slot. Men vejen hen til slottet er fyldt med vilde tegninger, der er lige til at farvelægge og gå på opdagelse i. 

Lillemanden har endnu engang lagt beslag på min voksenmalebog, og han er tosset med de seje illustrationer og "skattekort", som han kalder dem. 

Men jeg har fået lov til at farvelægge et hjørne eller to, og sammen er vi i fuld gang med at male os vejen gennem den fortryllede og meget fine skov på vejen hen til slottet, gåderne og det, som gemmer sig bag de tykke mure.

For Lillemanden er det udfordrende og sjovt at male bittesmå dimser, dyr og blomster. For mig er det super afstressende bare at sidde i en halv time og doodle løs på siderne, mens jeg ikke tænker på andet end at male inden for stregerne. Det er ren zen og en virkelig oplagt lille hobbysyssel, hvis man ikke er til strikketøj og andet DIY.

"Den fortryllede skov" er illustreret af Johanna Basford og udgivet af Politikens Forlag.

ANNONCE
Flere lækre zendoodles
Del

Seneste nyt

Annonce