Aniston

Fastelavnskostumer til fattignumser og DIY-spader

Fastelavnskostumer til fattignumser og DIY-spader

Jeg kan godt falde lidt i svime over, hvad et fastelavnskostume skal koste, hvis man går i BR eller i den lokale kostumebiks.

Det er jo bare billigt kunststof og plastik, der er flikket sammen, og som så sælges for 300 kr. eller det, der er værre, til alle os forældre, som er så uheldige at være født med ti tommelfingre, og som derfor ikke lige skruer podens fastelavnskostume sammen på symaskinen med blot en rulle tape, to ark pap og en rulle ståltråd som remedier.

Nu nærmer fastelavn sig igen, og forleden var vi i BR, hvor vi kiggede lidt på udvalget af kostumer. Dog proklamerede Lillemanden straks, at han vil være det samme til fastelavn, som han sidste år, og eftersom han stadig kan passe sit rigtig udmærkede Captain America kostume, som jeg klikkede hjem fra ebay sidste år, slipper jeg heldigvis nemt og billigt i år.

Inden han dog gjorde det dejligt nemt for mig, nåede jeg at lure lidt på ebay og på de mange fede kostumer, der gemmer sig der. Ebay er nemlig et rent slaraffenland af sjove sager, dims, rekvisitter og kostumer, og det til priser der ofte er en del mere spiselige end dem, jeg ellers har set i butikkerne.

Sidste år tog vi en chance og bestilte to fastelavnskostumer (Captain America og Bumblebee fra Transformer) i sidste øjeblik. Heldigvis tog de kun en lille uge om at komme frem, så vi nåede det lige i tide til fastelavnsfesterne, og kostumerne viste sig at være i rigtig fin kvalitet, som altså holder endnu, selvom der har været flere anledninger, hvor de er blevet luftet både inde og ude.

Det kan godt anbefales at tage et kig - også hvis der mangler lidt i kostumekassen på børneværelset. Bl.a. er det da næsten ikke til at stå for de fine Minions kostumer eller for Olaf kostumet.

En oversigt over alle fastelavnskostumerne til børn findes i øvrigt her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce