Er vi bare en nation af skraldespande?
Forleden var jeg på tur i både Føtex og MENY. Jeg var nemlig bl.a. på jagt efter ugens frugt og grønt, som skulle udgøre vores snacks og madpakkeindhold for den kommende uge.
At gå i to supermarkeder, som ligger i hver sin ende af Frederiksberg, er ikke min yndlingsbeskæftigelse. Men et miks af to velassorterede supermarkeder burde være vejen frem, hvis jeg vil handle kvalitet til hverdagen.
Selvom man burde kunne finde stort set alt i Føtex og MENY, kneb det dog alligevel med at finde de grøntsager, som vi havde udset os for ugen.
Vi går nemlig ret målrettet efter økologisk frugt og grønt, og på det område er selv de bugnende supermarkeder ikke altid lige spændende. Til gengæld kunne jeg købe stakkevis af spanske agurker til en flad 5'er, og hvis jeg ville have en bakke kirsebær fra Tyrkiet, inkl. dårlig samvittighed over CO2-udslip fra transport og masser af sprøjtegift, så kunne sådan en erhverves for 25 kr. Til gengæld struttede begge dele af saft og kraft, fordi der netop endnu engang var blevet fyldt op.
De økologiske agurker derimod var lidt slatne i enderne. Sikkert, fordi de har ligget der i nogle dage, hvor de har ventet på at blive fragtet hjem, mens de har set på, at deres mere populære udenlandske fætre er blevet revet ned af hylderne i stor stil.
Det er ikke første gang, jeg har haft svært ved at finde de kvalitetsvarer, som jeg rigtig gerne vil gå efter til vores alle sammens bedste, i mine supermarkeder. Hylderne bugner nemlig af dårlig kvalitet. Ikke kun på grøntområdet, men også når det handler om kød, ost, brød og meget mere.
Men siden hvornår er danskerne blevet sådan en flok skraldespande? Hvorfor er vores madkvalitet så meget dårligere end den, som vi ser i supermarkeder de fleste andre steder i Europa?
Jeg er med på, at supermarkederne bare gør det, som skaber salg. Så det er 100 pct. vores egen skyld, at vi kun kan få dårlig kvalitet ost, når vi går i Netto eller Føtex. Det er også vores egen skyld, at udvalget af de gode og økologiske grøntsager er utroligt ringe, og vi derfor altid ender med tomater, agurker og gulerødder på ugens madplan. Det er nemlig tilsyneladende det eneste, der er salg nok i til, at supermarkederne gider at beskæftige sig med det.
Men jeg synes faktisk, det er lidt uhyggeligt, at vi på den måde vender hver en krone, når vi skal købe mad. Det er jo hverken godt for os selv, for folkesundheden eller for vores miljø, at vi fragter en agurk fyldt med pesticider hele vejen fra Spanien, når nu vi har udemærkede agurker fra Danmark - som oven i købet også nogle gange er dyrket økologisk. For slet ikke at tale om, hvordan vores landmænd og fødevareindustri sender alt af god kvalitet ud af landet, fordi supermarkederne ikke kan sælge det, de producerer, til de nærige danskere, der bare vil have en billig ost, billigt smør og dårligt kød.
Jeg synes faktisk, at vi skyder os selv i foden, når vi altid vælger discountudgaven, og når vi ikke sætter os ind i, hvorfor en ost, der er produceret i Danmark og oven i købet skiveskåret for os, kan ligge i køledisken i Kvickly og kun koste en tyver. Og jeg synes, at vi som forældre har et ansvar for, at vores børn lærer, at der er forskel på kvaliteten af mad, og at man får, hvad man betaler for.
Naturligvis er der visse segmenter, der er nødsaget til at gå på kompromis med kvaliteten af den mad, de spiser, fordi deres rådighedsbeløb ikke er til, at de køber den højeste kvalitet. Men når de fleste af os har råd til biler, rejser, dyre håndtasker og designertøj til vores unger, så mener jeg faktisk også, at vi har råd til at betale 40 kr. for en ost en gang om ugen.
Nå men ... Jeg gik fra Føtex med bl.a. en økologisk koldskål fra Øllingegaard og danske økologiske jordbær. Det blev den nette sum af 55 kr. for de to ting, men de smagte dejligt og gjorde godt helt ned i storetåen (måske også fordi jeg syndede en lille bitte smule på mit anti-komælksprojekt til fordel for nogle fantastiske mundfulde koldskål!)
