En duft af zen og færre rynker



20. december, 2016 - kl. 06:00
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen


Julegaver, julebag, julefrokoster, julemiddage med den ene og den anden familie, julepynt, nissegaver, Lucia-optog og ... og ... og ...

Det kan godt være, at julen er hyggelig, men den kan også hurtig blive meget hektisk!

Faktisk synes jeg ofte, at december er den mest travle (og nærmest stressende) måned, fordi der er så meget, man skal nå samtidig med, at man også skal passe alle de opgaver og forpligtelser, som hverdagen i al almindelighed byder på.

Derfor er det også vigtigt at give sig selv tid til at slappe af! Sætte sig med en god bog, et magasin eller en god film. Lade opvask være opvask og vasketøjskurven bugne. 

En anden god måde til rendyrket afslapning er en omgang let meditation, som sagtens kan foregå på gulvet foran sofaen.

Jeg har ikke selv arbejdet specielt meget med meditation. En smule, da jeg dyrkede yoga. Men jeg har aldrig fundet roen herhjemme.

Noget, jeg dog sætter rigtig meget pris på, er såkaldte ayurvediske dufte, som i sig selv virker ret afslappende og zen på mig.

Heldigvis kaster flere og flere beautybrands sig ud i at arbejde med de ayurvediske dufte. Heriblandt danske Sard, som har arbejdet med en lille mini-serie bestående af to produkter, der er målrettet meditation, men som også kan anvendes i helt almindelige dagligdagssammenhænge, hvor en beroligende duft og en god olie kan være helt terapeutiske elementer i en travl hverdag.

Sards Maria Magdelena Oil er således tænkt som en hjælp til brug på chakra, når man mediterer eller laver andre spirituelle øvelser, der kan hjælpe til at slappe af.

Det er dog også en olie, som i sig selv har en meditativ og beroligende duft, og som desuden har gode anti-aging egenskaber.

Olien er derfor oplagt til eksempelvis at bruge i ansigtet og på halsen, hvor man kan nyde begge fordele kombineret: Duften og (forhåbentlig) færre rynker og fine linjer  - samt naturligvis masser af fugt.

Udover den beroligende virkning og de gode ant-aging egenskaber kan Maria Magdelena olien også med fordel bruges, hvis man har hud, der er særligt udsat eller decideret skadet, idet den indeholder Frankincence olie, som øger den naturlige celledeling og dermed har en god reparerende effekt på ødelagt hud.

Jeg har i selv sneget mig til at bruge olien på de tørre vinterhænder inden sengetid. Men først efter at have varmet olien let op mellem hænderne og taget nogle dybe indåndinger med hænderne for næsen. Dernæst har jeg ladt olien gøre sin magi på hænderne.

Maria Magdalene Oil findes i øvrigt også som Balm, der har de samme gode egenskaber som olien - men i kompakt form, så den evt. kan komme med i yogatasken eller bare med på tur, hvis der skulle opstå en situation, hvor man har brug for en god reparerende balm med en duft, som straks opfordrer til at komme ned i gear.

Selvom jeg ikke selv har været i gang med Maria Magadelena serien som en del af en decideret meditation, har jeg alligevel samlet lidt om meditation på chakra nedenfor.

Så kan du jo selv afgøre, om du vil prøve det af i den søde (og stressende) juletid. Eller om du, som jeg, blot vil indsnuse duften og få bare en tand mere zen (og godt fugtet hud) ind i dagligdagen.
 

Meditation på chakra
 

Meditation på chakra eller chakrameditation handler om de syv centre (chakraer), som vores energisystem består af.

Når energi strømmer gennem centrene, skaber det forskellige følelser, som hjælper til at arbejde med de forskellige energier og sidste ende er formålet med meditationen af frigive dårlig energi og komme til at føle sig mere hel og stærk samt følelsesmæssigt bevidst.

Inden olien tages i brug, skal man sætte sig rigtig godt tilrette på fx. en stol eller på gulvet. Det skal blot føles behageligt, og der skal være ro omkring en.

Dernæst hældes en enkelt dråbe af olien og fordeles på fingerspidserne, og olien masseres mod urets retning (set udefra) på det eller de chakra, som man ønsker at arbejde med. Og man masserer faktisk, lige indtil olien er trukket ind i huden.

Så trækkes vejret dybt. Man holder vejret i nogle sekunder og puster dybt ud, mens man lader tankerne flyve, så man slipper stress, tanker og alt det andet, som optager plads. 

Det gentages syv gange -  og gerne med en ny "udfordring" hver gang. I den forbindelse er det naturligvis vigtigt at give sig tid og føle kroppen - også efter, at øvelsen er gennemført. Der er ingen hastværk i meditation og afslapning.

Hernæst slutter hele seancen med meditationen, hvor man lukker øjnene, trækker vejret ind via rodchakraet (se listen med chakraer nedenfor) og siger følgende mantra:

- Indånding via roden - "jeg er" - udånding gennem hjertet - "tryg".
- Indånding via sacral - "jeg er" - udånding gennem hjertet - "fyldt med livskraft" 
Og så videre ...

Man kan jo gøre og sige, som man vil. Men en ting er sikker: Olien er en såkaldt ayurvedisk duft, som i sig selv er sprængfyldt med lige netop den energi, man har brug for, hvis man skal slappe helt af.

De syv chakra er:
1) Rod = for enden af rygsøjlen
2) Sakral = under navlen, tæt ved kønsdelene
3) Solar Plexus = den giver vist sig selv
4) Hjerte = midt på bryst
5) Hals = i halsen
6) Tredje øje = i panden
7) Krone = på toppen af hovedet

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen