Eau Thermale - rar morgenrutine året rundt og helt uundværlig på rejsen



9. maj, 2016 - kl. 06:00
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Når man tester mange hudplejeprodukter, er der sjældent nogen produkter eller rutiner, der er konstante. Jeg har dog én. Én særlig rutine, som går igen hver eneste morgen, og som har gjort det gennem de seneste år.

Hver morgen, når jeg kommer ud fra mit varme bad, sprayer jeg ansigtet med kildevand eller eau thermale, som det også hedder, fordi det oftest kommer fra Frankrig og er naturligt mineralvand, der tappes ved kilden, og som bruges til helbredende formål eller mod hudirritationer.

Jeg ved godt, at vi har alle tiders vand i vandhanen i Danmark, som man kunne sjaske i ansigtet i stedet for.

Men her på matriklen er der meget kalk i vandet. Og med vand fra vandhanen får man desuden ikke den beroligende effekt og den fantastiske lette følelse på huden, som man gør, når man bruger en eau thermale, der forstøver vandet helt let hen over ansigtet, og som i øvrigt gør, at vandet hurtigt trænger ind og fordamper.

Jeg holder utroligt meget af at bruge en eau thermale hele året rundt. Men specielt i denne varme tid er sådan en lille flaske vand guld værd!

Flasken ryger nemlig i køleskabet (når der er plads), og så er effekten endnu mere opkvikkende, fordi vandet, i sagens natur, bliver køligt.

Normalt køber jeg de større flasker med 150 ml, fordi det er billigere i længden, når man alligevel har rigeligt plads på hylden. 

Men op til feriesæsonen er det altid godt med en mindre flaske med blot 50 ml, fordi man altid kan have den med på farten i tasken, på stranden eller med i håndbagagen i flyet, hvor jeg også altid sprayer lystigt for at holde huden, der ellers godt kan bliver utroligt tør på en flytur, godt fugtet.

Jeg kan kun sige: Prøv det! Man bliver helt utroligt afhængig af det lille velværepift til huden - specielt her i det dejligt varme forårsvejr.

Avène Eau Thermale fås i 50 ml, 150 ml og 300 ml flasker og forhandles på apoteket.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen