Drømmen om en bæredygtig seng

Zzzzz uden kemikalier og med god samvittighed.



28. maj, 2014 - kl. 00:00
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Da jeg forleden købte både seng og sofa, tænkte jeg, for en kort stund, meget over, hvilke kemikaler mine nye møbler egentlig indeholdte. Jeg tænkte over, hvad der skulle blive af sengen og sofaen, når jeg engang var færdig med at bruge dem. 

Men så blev det hverdag, møblerne duftede ikke længere "nye", og så glemte jeg det igen. 

Jeg kan dog rigtig godt lide tanken om, at mine møbler ikke indeholder underlige stoffer, som potentielt kan være skadelige for os og, ikke mindst, for Lillemanden, som jo også sover i vores seng, og som sidder i sofaen, når han ser Ramasjang, spiller på iPad eller hygger med mor under tæppet.

Derfor blev jeg også lidt glad indeni, da jeg så, at et af mine drømmemærker inden for sengedesign og sengetøj, Auping, nu skruer op for bæredygtigheden og sætter fokus på at designe og producere senge, som ikke indeholder farlige kemikalier, og som i ørvigt kan genbruges i det uendelige.

Den nye Auping Essential er således designet efter det såkaldte Cradle to Cradle-koncept, der går ud på, at man ikke smider tingene væk. Materialerne kan fungere som råmaterialer til nye produkter, og det i en uendelighed.

Nu er jeg dog ikke typen, der bare smider mine møbler væk, så den nye sofa og seng skal bruges til de er slidte. I mellemtiden kan jeg så måske nå spare sammen til en Auping Essential i den nye fine Rusty Red.


Se evt. mere om Auping Essential og Cradle to Cradle på Aupings hjemmeside.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen