Det fineste lille planteprojekt



13. april, 2016 - kl. 19:33
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

For nogen uger siden købte jeg en lille overraskelse til Lillemanden.

Han elsker at gå på blomsterjagt i haven og er ofte med, når jeg skal købe blomster til hjemmet, så jeg tænkte, at han ville sætte pris på at få sit eget lille blomsterprojekt. Se tingene gro, vande og hygge om det.

Derfor købte jeg en lille "Magic Bean"-dåse i Tiger. En magisk bønne, som, de skrev, ville vokse op til at blive en plante. 

Han blev da også rigtig glad, da han fik den lille konservesdåse, og da vi åbnede den, indeholdte den jord samt en lille hvid bønne med et hjerte på. 

Denne stak vi en centimeter ned i jorden, gav den lidt vand, og så stillede vi den i vindueskarmen.

Trods stor interesse for blomster og planter, så har Lillemanden tilsyneladende præcis lige så grønne fingre som sin mor - nemlig ikke en eneste bare lysegrøn finger! Han har derfor lidt glemt at vande, men heldigvis har jeg husket det.

Derfor blev den lille bønne da også pludseligt til en lille plante. Oven i købet en med det sødeste lille hjerte på siden.

Nu har den efterhånden vokset sig ret stor, og vi er SÅ vilde med den. Det er virkelig sødt, at den har et hjerte på siden, og den er så underlig, at den er vildt kær.

Det er det fineste lille planteprojekt, og det kan helt klart anbefales som et hyggeligt mor-barn-projekt her i foråret.

Vi håber i øvrigt på, at den lille magiske bønneplante kan tåle at blive plantet om, så den kan komme ud på altanen, som vi så småt er begyndt at indrette ... Når det ikke lige regner.

Den magiske bønne forhandles i Tiger, og jeg kan ærlig talt ikke huske, om jeg gav 10 eller 20 kr. for den. Uanset er den alle pengene værd i god underholdning og finhed i vindueskarmen :)

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen