Aniston

Den rå industrielle stil er et hit i indretningen

Den rå industrielle stil er et hit i indretningen

Man siger, at moden kører i ring, og at det, som var moderne sidste sæson, vil få sin renæssance igen om 7 år. Om denne cyklus er 100 pct. valid, er nok tvivlsomt, men der er noget om snakken. I hvert fald har retro-ting for vane at hitte fra tid til anden – sådan gælder det også i boligindretningen, hvor den gammeldags industrielle og meget rå stil igen er ved at manifestere sig i vores hjem.

Et spørgsmål om smag
Som det er med alting, så gælder det også for boligindretning, at det er et spørgsmål om smag. Skønhed afhænger jo som bekendt af øjnene, der ser. Men hvis dine øjne ser på gamle store industrilamper, rå vægge, blottede elpærer og gammeldages facade- og gadeskilte, så er der en ret stor sandsynlighed for, at du synes det er fedt. I hvert fald er det de tendenser, der i øjeblikket vinder indtog i vores hjem.

Specielt når det gælder skilte, er det tydeligt at se, at det er et spørgsmål om mode. Alle kender jo nok de gammeldags skilte i metal med diverse firmalogoer på, men nu begynder galgeskilte og endda gadeskilte også at titte frem i private hjem. Det er nok ikke nogen let opgave, at få fat i originale galge- eller gadeskilte, men med lidt fantasi, en spraymaling og en stålbørste, kan man sagtens få et spritnyt gadeskilt til at ligne et fra 1950’erne.

I modsætning til skilte, så er det lidt sværere at få en ny lampe til at ligne en af de gamle, men det skyldes i høj grad den stil, man brugte i fordums tid. Men det kan godt lade sig gøre at få fingrene i ”the real deal”. F.eks. kan man hos 2REthink se et bredt udvalg af de klassiske industrilamper, der er så uhyre populære – og ellers er det bedste bud nok et loppemarked. Men selvom der er tale om gammel elektronik, så er det ikke nødvendigvis en billig løsning.

Bring filmmagien ind i din egen stue
I front af feltet, når vi taler den rå og industrielle indretningsstil, finder vi også en lampe – men dog fra en mere glamourøs side af industrien. Nemlig filmindustrien. De gamle standerlamper, man kender fra filmset. Disse lamper er blevet vanvittigt populære, men de er svære at få fat i, og hvis du finder en, kan du også være temmelig sikker på, at den koster.

Selvom det er ubrugeligt og gammeldags og aldrig nogensinde kommer til at kaste lys på en skuespiller igen, er lamperne i så høj kurs, at de hurtigt koster et sted mellem 5.000-15.000 kroner alt afhængigt af lampens stand. Her er det igen et spørgsmål om, at tage på jagt på antikmarkeder o. lign., medmindre du har mod på at modificere en ny lampe (som ofte også er meget dyr), men det er de færreste, der vil kaste sig ud i det.

De gamle lamper, skilte og ølkasser i træ findes stadig derude – og de pynter noget så forbandet godt i stort set alle hjem.

Rigtig god jagt!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce