Jeg starter vel den her tråd fordi jeg søger en måde hvorpå jeg kan lære at acceptere hash - selvom det er fuldstændig imod mine normer og værdier..
Jeg håber at I gider give jeres mening - for mit forhold smuldrer fuldstændigt pga det.
Det største problem er vel nok at jeg gik ind i dette efterhånden 1½ år gamle forhold velvidende at fyren røg og altid havde gjort det.. Alene dét, betyder jo at jeg sagde "ja" til at acceptere det. Inderst inde var jeg nok for naiv til at tro at han med tiden ville stoppe det fordi jeg ville være vigtigere for ham end "det". But I fooled myself..
En garvet hash-ryger - i dette tilfælde snakker vi - én om dagen, hver dag (det kan godt blive til to hvis der er flere om det og stemningen er der..)
I dette tilfælde har min kæreste også gjort det klart at han ikke har tænkt sig at stoppe, selv den dag han bliver far - det er hans "lille fornøjelse" her i livet.. det får ham til at slappe af og det vil han ikke "af med".. og desuden, som han siger: "alle forældre har hemmeligheder for deres børn"
Mit dilemma er - at han kun ryger 1 om dagen og at det er en lille joint i forhold til "normen" og han er sjædent fuldstændig skæv og ændrer personlighed. Hvorend jeg bare gerne vil acceptere det - så kan jeg bare ikke.. Nogle gange (førhen) havde jeg nemmere ved at "fordøje" hans forbrug - nu kan jeg slet ikke..
Måske det er fordi at vi er havnet i en situation, hvor vi er indlogeret hos nogle venner indtil vi finder en lejlighed - og at én af dem vi bor sammen med giver mig alle argumenterne for IKKE at acceptere det.. Han er misbruger, ryger KUN dét - hele dagen - bliver for doven til at søge arbejde, hvilket er rigtig svært at finde finde fordi han aldrig fik sin uddannelse..
Da jeg for tiden ikke bor i Danmark men i Frankrig har jeg erfaret at hash-rygning er mere eller mindre fuldstændig accepteret. Hvis ikke man ryger det allerede så er det sikkert at man enten har røget eller i det mindste prøvet det ved lejligheder.. Og jeg kender efterhånden flere og flere som ikke lader det blive et problem i et forhold - Når så mange kan acceptere det - hvorfor kan jeg så ikke..
Jeg vil rigtig gerne have jeres meninger/råd.. For jeg kunne jo bare slå op.. gå min vej hvis ikke jeg kan acceptere det - men vi elsker hinanden så højt.. Jeps.. det store "men"..
So what now.. ?
Hash..
Franoise
Offline
Kommentarer til 'hash..'
Franoise
Offline
vil bare gerne vide om I ville acceptere det eller ej - og hvorfor ?
Franoise skrev:
vil bare gerne vide om I ville acceptere det eller ej - og hvorfor ?
vil bare gerne vide om I ville acceptere det eller ej - og hvorfor ?
---
Lucca Kjær Sørensen
Franoise
Offline
Juventas skrev:
Jeg er nok dobbeltmoralsk for jeg har flere gange røget, men vil stadig ALDRIg acceptere min partner ryger.. Aldrig. Men jeg synes så også en lille ting som cigaretter er klamme, men hash.. Adder. Det er lavt :-P
Jeg er nok dobbeltmoralsk for jeg har flere gange røget, men vil stadig ALDRIg acceptere min partner ryger.. Aldrig. Men jeg synes så også en lille ting som cigaretter er klamme, men hash.. Adder. Det er lavt :-P
Franoise skrev:Jeg starter vel den her tråd fordi jeg søger en måde hvorpå jeg kan lære at acceptere hash - selvom det er fuldstændig imod mine normer og værdier..
Jeg håber at I gider give jeres mening - for mit forhold smuldrer fuldstændigt pga det.
Det største problem er vel nok at jeg gik ind i dette efterhånden 1½ år gamle forhold velvidende at fyren røg og altid havde gjort det.. Alene dét, betyder jo at jeg sagde "ja" til at acceptere det. Inderst inde var jeg nok for naiv til at tro at han med tiden ville stoppe det fordi jeg ville være vigtigere for ham end "det". But I fooled myself..
En garvet hash-ryger - i dette tilfælde snakker vi - én om dagen, hver dag (det kan godt blive til to hvis der er flere om det og stemningen er der..)
I dette tilfælde har min kæreste også gjort det klart at han ikke har tænkt sig at stoppe, selv den dag han bliver far - det er hans "lille fornøjelse" her i livet.. det får ham til at slappe af og det vil han ikke "af med".. og desuden, som han siger: "alle forældre har hemmeligheder for deres børn"
Mit dilemma er - at han kun ryger 1 om dagen og at det er en lille joint i forhold til "normen" og han er sjædent fuldstændig skæv og ændrer personlighed. Hvorend jeg bare gerne vil acceptere det - så kan jeg bare ikke.. Nogle gange (førhen) havde jeg nemmere ved at "fordøje" hans forbrug - nu kan jeg slet ikke..
Måske det er fordi at vi er havnet i en situation, hvor vi er indlogeret hos nogle venner indtil vi finder en lejlighed - og at én af dem vi bor sammen med giver mig alle argumenterne for IKKE at acceptere det.. Han er misbruger, ryger KUN dét - hele dagen - bliver for doven til at søge arbejde, hvilket er rigtig svært at finde finde fordi han aldrig fik sin uddannelse..
Da jeg for tiden ikke bor i Danmark men i Frankrig har jeg erfaret at hash-rygning er mere eller mindre fuldstændig accepteret. Hvis ikke man ryger det allerede så er det sikkert at man enten har røget eller i det mindste prøvet det ved lejligheder.. Og jeg kender efterhånden flere og flere som ikke lader det blive et problem i et forhold - Når så mange kan acceptere det - hvorfor kan jeg så ikke..
Jeg vil rigtig gerne have jeres meninger/råd.. For jeg kunne jo bare slå op.. gå min vej hvis ikke jeg kan acceptere det - men vi elsker hinanden så højt.. Jeps.. det store "men"..
So what now.. ?
Men hvis man skal ryge hash hver dag for at komme igennem dagen, så er der altså noget galt! Ligesom der er noget galt, hvis man skal drikke tre elefantbajere for at komme igennem dagen.
Jeg ville aldrig kunne finde mig i, at min partner skulle sidde og "fede den" i dagligdagen, ligesom jeg heller ikke ville acceptere, hvis han skulle sidde og drikke en bajer eller to hver aften. Det hører sig bare ikke til i hverdagen, hvor man også skal passe job, husholdning, betale regninger og alt det andet praktiske, der nu engang hører hverdagen til.
Og det passer da slet ikke sammen med at få barn/børn i huset - også selvom det holdes hemmeligt.
Men når det så er sagt, så er det jo dig, der skal leve med det, så det er også dig, der skal gøre op med dig selv, om du KAN leve med det...
Pøj pøj med det :-)
---
Prove me wrong!
Franoise
Offline
Degu1406 skrev:Jeg har i og for sig intet mod hash.
Men hvis man skal ryge hash hver dag for at komme igennem dagen, så er der altså noget galt! Ligesom der er noget galt, hvis man skal drikke tre elefantbajere for at komme igennem dagen.
Jeg ville aldrig kunne finde mig i, at min partner skulle sidde og "fede den" i dagligdagen, ligesom jeg heller ikke ville acceptere, hvis han skulle sidde og drikke en bajer eller to hver aften. Det hører sig bare ikke til i hverdagen, hvor man også skal passe job, husholdning, betale regninger og alt det andet praktiske, der nu engang hører hverdagen til.
Og det passer da slet ikke sammen med at få barn/børn i huset - også selvom det holdes hemmeligt.
Men når det så er sagt, så er det jo dig, der skal leve med det, så det er også dig, der skal gøre op med dig selv, om du KAN leve med det...
Pøj pøj med det :-)
Det er nu (heldigvis) ikke om dagen - men én om aftenen (hvilket jeg stadig synes er fuldstændig unødvendigt)..
Jeg ved snart ikke..
emmi79
Offline
Hej,
Som jeg læser det, har du fuldt ud "tilladt" denne "misbrug" af et stimulans, endda i 1½år!?
Men nu vil du gerne lave om på et andet menneske..
mit råd er: lad være! på et tidspunkt synes han ikke det er så fedt mere..
eller vend den om, forbyd ham at indtage dét, og lad ham komme fuld hjem hver aften, og banke dig til lirekassemand..
Hvis hash er det eneste du kan bekymre dig om at han indtager, så er du nok bedre stillet end så mange andre
Som jeg læser det, har du fuldt ud "tilladt" denne "misbrug" af et stimulans, endda i 1½år!?
Men nu vil du gerne lave om på et andet menneske..
mit råd er: lad være!
på et tidspunkt synes han ikke det er så fedt mere..eller vend den om, forbyd ham at indtage dét, og lad ham komme fuld hjem hver aften, og banke dig til lirekassemand..
Hvis hash er det eneste du kan bekymre dig om at han indtager, så er du nok bedre stillet end så mange andre
