De veganske vikinger indtager København



27. oktober, 2016 - kl. 21:25
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Dansken er et kødædende folk. Det er næsten lige så uforståeligt, når nogen siger til et middagsselskab, at de ikke spiser kød, som det er at takke nej til alkohol. 

Og når den kødædende dansker spotter en chance for at tage en diskussion om det problematiske ved at spise kød i de mængder, som vi danskere indtager flæskesteg og hakkebøffer, så kommer denne med argumentet om, at der i hvert tilfælde ikke er nogen, der skal tage hans kød fra ham (for ja, det er primært mænd, der holder stædigt fast i retten til at indtage kød i rå mængder - også selvom det faktuelt er et miljømæssigt problem, at vi mennesker spiser så mange animalske fødevarer, som vi gør!)

Selvom vi langt fra har svenske tilstand i Danmark, er vi alligevel efterhånden en del, som har valgt at skære ned på kødet, har fravalgt det helt eller holder kødfri dage i løbet af ugen. Det gør vi, fordi vi tænker på miljøet, på fremtidige generationer eller på vores sundhed. 

Alene over de seneste måneder er der da også dukket en del nye vegetariske og veganske spisesteder og caféer op i bl.a. København. Steder, hvor man nytænker klassiske retter med med veganske og plantebaserede briller på.

Der er dog stadig mange, som ikke kan forestille sig at sætte tænderne i en vegansk burger eller en vegetarisk hotdog. Men det vil madfestivallen Vegan Vikings gøre op med. 

Den nye madfestival, som løber af stablen for første gang i København, Oslo og Stockholm i forbindelse med World Vegan Day den 1. november, vil ganske enkelt gøre det nemmere, billigere og sjovere at prøve det veganske køkken af.

Der er således en række restauranter i de tre byer, der er gået sammen om at skabe særlige tilbud, der gør det muligt at sætte tænderne i vegansk mad uden at betale en halv månedsløn og på den måde måske prøve nye retter af, som man måske ikke havde valgt, hvis ikke det var, fordi man eksempelvis fik to retter til ens pris, får halv pris på made eller får mulighed for at smage spændende retter, der ellers ikke fremgår af menuen på ens favorit restaurant.

Det er Yelp i København, Oslo og Stockholm, der står bag initiativet, og gennem deres app er det nemt at se, hvad der foregår af spændende veganske løjer rundt omkring i bl.a. København i løbet af Vegan Vikings ugen, der tager sin start den 1. november og kører frem til 6. november.

Alle tilbuddene ligger på Yelps app, som kan downloades i app store (det er forresten også en ret sej app at have, når man eksempelvis står i New York eller London og vil se, hvilke steder i nærheden, folk anbefaler), og der er restauranter og spisesteder i hele byen, som deltager. 

Billederne er i øvrigt taget i forbindelse med afsløringen af Vegan Vikings i København tidligere i dag. De utroligt syndige veganske freak shakes serveres på Djuus Copenhagn på Blegdamsvej - og i anledningen af den nye madfestival får man lige nu to for ens pris. De kan VARMT anbefales!!


Se desuden mere om deltagende restauranter, tilbud etc. på Vegan Vikings Facebook.

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen