Aniston

Dag 4: Fuerteventura fra søsiden

Hvorfor gå, når man kan sejle?

Fuerteventura er en skøn ø, der byder på både upoleret natur, dyreliv og et væld af oplevelser på landjorden. Man skal blot spænde skoene på, starte bilen eller hoppe ud i en taxi eller bus for at være en del af dette.

Men faktisk er havet omkring Fuerteventura også fantastisk smukt og fyld med fisk og delfiner. Vandet er klart og lige til at hoppe i.

Der er dog også mulighed for at tage en fisketur, hvor man blot sejler ud med en mindre fiskebåd, bliver udstyret med en fiskestang og så ellers bare give sig i kast med en sport, som både er sjov, udfordrende og ganske fredfyldt.
ANNONCE
Solskin og vand er essentielle elementer, når man skal have en rigtig god dag. - Dag 4: Fuerteventura fra søsiden Solskin og vand er essentielle elementer, når man skal have en rigtig god dag.
På fjerdedagen af vores eventyr på Fuerteventura blev vi hentet af en lokal udbyder af fisketure. Han fortalte, at han havde to både. En lille, som han selv brugte, når han skulle fiske, og en lidt større, som han tog turister med ud på.

Han havde tidligere levet et ganske andet liv, men hans far havde været fisker, og hans farfar havde været fisker, og nu havde han altså også valgt at leve af at fiske – og af at give turister på Fuerteventura et indblik i det, der synes at være hans helt store passion.

Vi forlod derfor Tarajalejo for at køre til den nærmeste fiskerhavn.
ANNONCE
Let the games begin! - Dag 4: Fuerteventura fra søsiden Let the games begin!
Ombord på både, som sagtens kan rumme 15 mennesker, gjorde personalet straks fiskestænger klar, mens vi sad og nød solen, vandet og den vuggende fornemmelse.

Vi sejlede et godt stykke ud på det klare vand for dernæst at stoppe og kort blive instrueret i, hvordan vi skulle bruge fiskestængerne og sætte madding (rejer og små blæksprutter) på krogen.
ANNONCE
Dag 4: Fuerteventura fra søsiden
Dag 4: Fuerteventura fra søsiden
Hernæst var det blot at gå i krig med den sport, som både kan give mad på bordet, men som også er meget fredfyldt og intens, når fisken bider på.

Der gik da også kun få minutter, inden den første fisk ”gik i nettet”.

Faktisk blev der i løbet af dagen hentet ganske mange fisk i land, og både nybegyndere og øvede havde held i sprøjten – ja, det vil sige, lige bortset fra mig, som tilsyneladende ikke skal vælge fiskeri som levevej, idet der ikke var en eneste fisk, der bed på min krog. De spiste blot gang på gang maddingen og efterlod mig med en tom fornemmelse på stangen.

Jeg fik dog mulighed for at hive en fisk i land, som havde bid på krogen på en andens stang, hvilket var en ret speciel fornemmelse og ganske nervepirrende.
ANNONCE
Haps haps! - Dag 4: Fuerteventura fra søsiden Haps haps!
Heldigvis kan man selv slippe for at hive fisken af krogen - hvis man vil. - Dag 4: Fuerteventura fra søsiden Heldigvis kan man selv slippe for at hive fisken af krogen - hvis man vil.
Undervejs fik vi, udover at afprøve kampen mellem menneske og fisk, også rig mulighed for at nyde solen, det smukke landskab og de legesyge delfiner, som svømmede foran båden.
 

Turen var arrangeret af Apollo Rejser. 
Dagens fangst. - Dag 4: Fuerteventura fra søsiden Dagens fangst.
Del

Seneste nyt

Annonce