Aniston

Copenhagen Fashion Week: Peter Jensen

AW13 kollektion.

Modeugen dag 3 begyndte med et fantastisk show hos den London-baserede designer Peter Jensen i Kong Hans Salen i Magasin. Showet var på ingen måde traditionelt med den lange catwalk i midten, men derimod mere elegant og personligt.

Peter Jensen præsenterede således sin Autumn/Winter 2013-kollektion i en lille og intim catwalk opdelt i to rum. 

En AW 2013-kollektion med både 1960'er inspirerede og herre-inspirerede elementer og silhuetter.

Kollektionen bød også på enkelte sports-inspireret kreationer og feminine kjoler samt nederdele i både lige over knælængde, såvel som de gulvlange længder - nogle holdt i en enkel og klar farve, andre i et gennemgående og farverigt mønster eller grafisk print.

Særligt iøjnefaldende var netop det gennemgående og farverige mønster, som både gik igen i frakker, bukser, kjoler og nederdele. En enkelt kjole i sit helt eget mønster, kjolerne i det gennemgående grafiske print, de lange, skulpturelle og herre-inspirerede frakker i enten farverigt mønster eller basisfarver som sort og beige samt A-skirt nederdelene, som henholdsvist var kombineret med en matchende kort og skulpturel jakke og den omtalte Spend, Spend, Spend sweatshirt.

Peter Jensen kaninen blev, helt atypisk, ikke spottet. Til gengæld var alle de kvindelige modeller iført sko i en fin og iøjnefaldende gul farve og enkelte en russisk kosak-inspireret pelshue!


Se billeder fra Peter Jensens modeshow under Copenhagen Fashion Week nedenfor og i galleriet.
ANNONCE
Copenhagen Fashion Week: Peter Jensen
Copenhagen Fashion Week: Peter Jensen
Copenhagen Fashion Week: Peter Jensen
Copenhagen Fashion Week: Peter Jensen
Billeder: www.copenhagenfashionweek.com
Del

Seneste nyt

Annonce