Cloverfield

Et monster er løs i New Yorks gader, og der er lagt op til det helt store brag af en monsterfilm, men som filmen kommer i gang, så falder konceptet mere og mere fra hinanden.
 

Det er tid for Rob til at sige farvel til alle sine kære, til at sige farvel til den verden, han har kendt. Forude venter noget nyt, stort og ukendt. Rob har fået en stor stilling i Japan, og hans bror, Jason, og Jasons kæreste, Lily, har indkaldt alle vennerne til et stort farvel surpriseparty. Det er Lilys idé, at alle gæsterne skal indtale en lille farvelhilsen på en videooptagelse fra festen, men Jason gider ikke rigtig løbe rundt med Robs kamera hele aftenen, så han får behændigt overtalt Robs lidt kiksede ven, Hud, til at gøre det. Så har Hud også en undskyldning for at komme til at tale med Lilys veninde, Marlena, som han er blevet lidt lun på.
 
Men festen udvikler sig ikke helt som planlagt. Rob er ikke i det bedste humør. Marlena gider ikke rigtigt sige noget... Og så opfører Rob sig underligt, da Beth ankommer til festen. For åbent kamera afsløres det, at Rob og Beth har været sammen, og at det er mere end et one night stand - eller ville være det, hvis ikke Rob skulle af sted til Japan. Men det, der virkelig ødelægger stemningen er, at New York pludselig rystes af et jordskælv. Mens gæsterne myldrer rundt for at få et kig på, hvad der sker, opfatter kameraet en eksplosion i det fjerne, og så går strømmen.
 
Panikken begynder at brede sig. Lyset kommer ganske vist igen, men de fjerne brag fortsætter, ambulancernes udrykning lyder konstant i baggrunden. Efter en forvirret flugt ned på gaden kan Hud fortsætte sine optagelser af gæsterne, der forvirrede står og ser på ødelæggelserne omkring sig... Og på hovedet af Frihedsgudinden, som ligger tavst midt på gaden.
 
Og så bryder Helvede løs. Et eller andet er på spil i New York. Noget stort og noget dødbringende. Tingene går forbløffende hurtigt. Hud kan dårligt nå at registrere det hele, før han opfatter, at en skyskraber er ved at kollapse. Støvskyerne bølger gennem gaderne, mens en lille flok af gæsterne gemmer sig i en butik.
 
Da de søger ly i en elektronikbutik, kan de på en fjernsynsskærm se de skræmmende billeder af det, de ikke helt selv kunne fatte. Et gigantisk monster hærger Manhattan. Selv fra TV-kanalernes helikoptere er det svært at få overblik, men det er klart, at monsteret er for stort for politiet at klare.
 
Rob, Jason, Lily, Marlena og Hud følger anvisningerne fra de soldater, der nu er begyndt at strømme til, og følger flygtningestrømmen. Men da deres flugt via Brooklyn Bridge bliver afskåret, da monsterets hale skærer gennem broen som en kniv, falder Jason som det første offer i den lille gruppe. De resterende trækker sig rystede tilbage til Manhattan. Men Rob har fået sig et nyt mål: Telefonisk har han været i kontakt med Beth, der tog tilbage til sin egen lejlighed, men som nu tilsyneladende ligger såret og ude af stand til at flygte. Rob har valgt kærligheden, og sammen med Lily, Marlena og Hud vælger han at gå mod strømmen lige ind i den bykerne, som har lidt hårdest under monsterets hærgen; lige ind i kaos og et rædselsvækkende syn.
 
Der er lige tid til at sige farvel til kameraet...
 
Ny Godzilla
Det er som om, at der er gået mode i, at monstre skal angribe New York, og "Cloverfield" er endnu en i rækken. Man kan sammenligne den lidt med Godzilla-filmen fra 1998, hvor et monster er løs på Manhatten og hærger sig vej gennem bydelen. Men "Cloverfield" bærer præg af, at der endnu engang er kogt suppe på en historie, der for længst er død for saft og kraft.
 
Filmen skal forestille at være optaget med et håndholdt kamera, hvilket egentlig er en god effekt, dog virker det til tider forstyrrende, og man får følelsen af at blive en anelse søsyg. Man kan sammenligne det lidt med måden, hvorpå "The Blair Witch Project" er filmet.
 
"Cloverfield" slutter meget brat, og man sidder tilbage som et stort spørgsmålstegn. Man får ikke at vide, om Rob og Beth overlever, eller om monsteret dør, hvilket selvfølgelig lægger op til dårlig efterfølger.
 
"Cloverfield" er sikkert en udmærket film, hvis man er til monsterfilm, men konceptet med et monster på slap line er simpelthen for brugt og utroværdigt. Om dette skyldes en manglende forståelse for genren eller mangel på fantasi og indlevelse vides ikke, men "Cloverfield" er 86 minutter lettere spildt tid.
 
 
"Cloverfield" har premiere fredag den 1. februar 2008.