Jo, en del drab begået af børn er uheld. Men mange gange viser det sig, at børn der dræber har motiver.

I 1993 blev en 2-årig dreng bortført af to 10-årige drenge i Liverpool. Kort efter fandt man den lille dreng liggende død ved et par jernbaneskinner - kørt over af toget.

Den lille dreng var smurt ind i blå maling, hans krop var forslået og han havde adskillige store sår i hovedet.

Det stod straks klart, at den 2-årige ikke bare var blevet dræbt ved et uheld. Nogen havde såret ham alvorligt forinden.

Da de to 10-årige drenge blev anholdt indrømmede de alt, mens de skød skylden på hinanden. De havde bortført og tævet den lille dreng med jernklumper og mursten. Hvorfor stoppede de ikke deres vanvittige angreb? Svaret lød: "He just kept getting up."

Psykologer og andre eksperter vidnede om, at de to drenge ikke var mentalt syge. De vidste hvad de gjorde, og de vidste, at det var forkert.

Men hvordan kunne det ske? Hvordan kunne to børn ende som bestialske mordere?

I de fleste lande, er der kun meget få sager, hvor børn slår andre ihjel. USA har dog et forholdsvis højt antal, hvor omkring 1 ud af 5 mord begås af børn. Som oftest, er det ikke helt unge børn der slår ihjel med vilje, men derimod unge teenagere. I de fleste af sådanne sager retsforfølges barnet som en voksen.

Langt de fleste drab begået af børn kan sættes ind i bestemte grupper og kontekster. Vi skal nu se nærmere på forskellige kategorier af drab begået af børn.

Bande-/gruppe-drab
Børn der er vokset op i voldelige miljøer, bruger ofte vold - både i selvforsvar, og som et middel til at få det de vil have. Som en del af en bande føler de sig mere magtfulde, og de gør hvad det kræver for at få respekt fra de andre børn. Faktisk er det i mange bander et tegn på svaghed, hvis man viger tilbage fra at bruge vold.

I 2002 i Milwaukee, Wisconsin blev et møde med en børnebande fatalt for en tilfældig forbipasserende: Han blev banket ihjel af en gruppe drenge på mellem 10 og 18 år. De hørte mandens desperate skrig, og så blodet der sprøjtede, mens de tævede ham ihjel med skovle, river, stole og baseball-bats.

Det er sådan de fleste bandemord sker: Børnene ophidser hinanden, ude af stand til at sige fra.

Drab i familien
Forældrene er ofre i omkring 1 ud af 5 af drab der begås af børn. Men hvilke børn er i stand til at dræbe deres egne forældre? Hvilken situation kan føre til sådan en handling?

Børn slår deres forældre ihjel af adskillige grunde - eksempelvis ved uheld, fordi de nægtes penge til narko eller fordi de misbruges.

Mere end 90% af de børn der myrder deres forældre er desperate: De er blevet misbrugt og mishandlet, og ser til sidst ingen anden udvej for at slippe væk fra hjemmet.

Der er dog også tilfælde, hvor barnet er en decideret farlig sociopat, der ikke tager hensyn til hverken følelser eller konsekvenser. I sådanne tilfælde er det også ofte manglende opmærksomhed fra forældrene, der har ført til, at barnet har udviklet psykopatiske træk.

I 2008 skød og dræbte en 12-årig dreng sin mor efter et skænderi om hans pligter i hjemmet. Moren havde tilsyneladende skældt drengen ud og slået ham.

Med hævn i tankerne hentede drengen sin stedfars pistol fra en skuffe og skød sin mor otte gange. Stedfaren havde lært drengen at bruge pistolen til selvforsvar.

Kult-drab
Mange unge opsøger det okkulte, fordi de tiltrækkes af mystikken og den følelse af magt det giver dem. Det kan også give dem modet til at begå hærværk, stjæle og endda slå ihjel. Der er eksempler på selvudråbte sataniske kulter, der mener, at menneskeofre er nødvendige for at forstærke deres magt.

Et kendt eksempel er drengen Ricky Kasso, der blev kendt som 'Acid King'. Han var besat af sort magi og medlem af en satanisk gruppe, der blandt andet foretog dyreofringer.

I 1984, 17 år gammel, blev Ricky Kasso og en medskyldig sigtet for at have dræbt en 17-årig dreng. De to havde igennem tre timer mishandlet den 17-årige, prikket hans øjne ud, brændt ham og dolket ham mellem 17 og 36 gange. Til slut havde de tvunget drengen til at sige: "Jeg elsker dig, Satan".

Ricky Kasso tilstod det rituelle mord, og hængte sig i sin celle to dage efter.

Psykisk syge børn
Mange forældre vil ikke tro på, at deres børn kan være psykisk syge. Men børn og teenagere kan lide af depressioner og skizofreni ligeså vel som voksne kan. Ubehandlet kan psykiske sygdomme ende i store problemer.

I 2005 dolkede den 18-årige Thomas Palmer to venner ihjel. Palmer tilstod mordene, men kunne ikke forklare hvorfor han havde angrebet sine to venner.

Samtaler med Palmer viste dog, at han var begyndt at udvikle skizofreni. I månederne op til drabet var han blevet paranoid og led af hallucinationer.

Da der en dag opstod et mindre skænderi mellem ham og hans to venner, blev han ramt af et panikanfald og en ubegrundet dødsangst for, at de to venner ville skade ham.

Thomas Palmer angreb derefter sine to venner med en kniv og dolkede dem ihjel.

Skole-massakrer
Det sørgelige i denne situation er, at børn lærer af hinanden. En massiv mediedækning af skole-massakrer fører ofte til, at andre børn truer med at gøre det samme - eller rent faktisk gør det.

Når skole-massakrer finder sted, er det ofte fordi barnet føler sig forrådt på en eller anden måde. Denne frustration udvikler sig til vrede.

Samtidig er det ofte børn, der har problemer, enten blandt kammeraterne eller derhjemme. Igennem en dårlig opvækst kan de have fået smag for vold, og samtidig have svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed. 

I 1998 i Arkansas planlagde en 13-årig dreng at slå sin ekskæreste ihjel. Han fik sin 11-årige fætter med på idéen.

De to drenge anskaffede sig forskellige skydevåben, og tog hen på skolen. Her startede de brandalarmen, hvorefter de gemte sig i skoven bag skolen. Da elever og lærere kom ud fra bygningen, begyndte de to drenge at skyde efter dem.

En gravid lærerinde blev dræbt, da hun forsøgte at beskytte en elev fra beskydningen. Da de panikslagne børn flygtede, faldt de én efter en under kugleregnen.

Fire unge piger døde, mens seks andre børn blev såret.

Drab i forbindelse med anden kriminalitet
I sådanne sager er der ofte narko indblandet, og tilfældige vidner bliver slået ihjel for ikke at afsløre teenageren, (der også ofte under drabet er påvirket af stoffer).

Et eksempel er den 15-årige Sandy Shaw, der i 1986 lokkede den 24-årige Kelly ud i ørkenen i Nevada. Sandy havde brug for penge til at stille kaution for sin kæreste, og havde sammen med to venner planlagt at stjæle fra Kelly. De fik 1400 dollars ud af ham, hvorefter de skød ham seks gange, så han ikke skulle fortælle nogen om røveriet.

Hate-crimes
Sådanne mord begynder ofte med usikkerhed, had og vrede der opbygges, indtil det eskalerer.

Et eksempel er fra Californien i 2008: Den 15-årige Larry King var åbenlyst homoseksuel til stor irritation for sin klassekammerat, den nynazistiske 14-årige Brandon McInerney. Brandon havde derfor i månedsvis tyranniseret King, der gav igen med provokende, seksuelle tilnærmelser.

En dag blev det for meget for Brandon. Han gik roligt op til King i klasselokalet og skød ham to gange i baghovedet.

Ifølge Brandon McInerney dræbte han udelukkende Larry King, fordi han var homoseksuel.

Børn der dræber deres børn
Kun i 10-15% af alle mordsager står der en kvinde bag. Kvinder dræber sjældent fremmede mennesker. For det meste er det familiemedlemmer eller deres egne børn det går ud over.

Hvad mord på egne børn angår, så er det tydeligvis pigerne, der topper statistikken. Det er i langt de fleste tilfælde unge teenagemødre, der står bag sådanne mord.

Ofte sker det, fordi pigen vil undgå at forældrene skal opdage, at hun var gravid - eller fordi hun ikke vil tage ansvar for barnet, fordi hun selv er et barn.

Teenagemødre der slår deres nyfødte ihjel, er desværre ikke en sjældenhed, særligt ikke i de strenge, religiøse miljøer i USA. Eksempelvis forsøgte en 14-årig pige at skylle sin nyfødte dreng ud i toilettet på sin skole. Ingen vidste, at hun havde været gravid.

En anden hændelse er en 16-årig pige fra Washington, der slog sin nyfødte ihjel og smed liget ud. Heller ikke i dette tilfælde, havde nogen vidst at pigen var gravid, da hun var kraftig og samtidig skjulte sig under løst tøj.

Drab som underholdning
Kun et fåtal af mord sker som følge af ren underholdning, og ofte begås de af børn der ikke er modne nok til at forstå konsekvenserne af deres handling. Der er mord, hvor efterforskerne ikke kan se noget andet motiv end morskab, og de er formentlig den værste af slagsen.

I Californien, 1983, begyndte den 15-årige Cindy Collier og den 14-årige Shirley Wolf for sjov at banke på folks døre, for at afprøve om de kunne blive lukket ind. Det fik de lov til hos en ældre kvinde.

De tre sad og snakkede sammen, og undervejs planlagde de to piger at stjæle deres offers bil. Shirley tog kvælertag på ofret, mens Cindy fandt et slagterkniv - og dolkede den ældre dame 28 gange, på trods af at hun bad for sit liv.

De to piger flygtede derefter fra mordstedet, men blev anholdt kort efter. Begge indrømmede de mordet, og beskrev det som "et kick". De ville gøre det igen hvis de fik chancen - fordi det var morsomt at dræbe.

TV og videospil
Men hvorfor vil nogle børn gribe til mord, blot for at underholde sig selv?

Mange har spurgt sig selv, om vold i TV og videospil har nogen indflydelse. Det lyder umiddelbart som en gammel kliché, men ikke desto mindre mener mange eksperter, at det har en stor effekt.

Film og spil viser voldelige rollemodeller, uden samtidig at vise konsekvenserne af drab.

Undersøgelser har vist, at i de samfund, hvor TV er en del af børns hverdag, er volden på legepladserne steget eksplosivt. Fra 1957 til 1992 blev børns andel i antallet af mord fordoblet, og antallet af børn der forsøger at myrde andre uden held, er mangedoblet. 

Men hvad er det ved TV og videospil, der får indflydelse hos børnene? Det er sandsynligvis underholdnings-elementet. Selv i tegnefilm er de sjoveste episoder forbundet med vold.

Børnene spiser og drikker mens de ser vold i tv'et, og lærer, at vold i videospil er lig med en højere point-score. Men konsekvensen af at tage et menneskeliv, ser de ikke.

Nogle psykologer hævder endda, at visse tv-programmer og videospil i bund og grund indeholder de samme teknikker der benyttes, når man skaber børnesoldater.

Et eksempel, er en amerikansk dreng, der skød og dræbte 8 personer med skræmmende præcision. Men denne dreng havde aldrig holdt en rigtig pistol i hænderne. Til gengæld havde han lært at sigte og skyde i sine videospil.

Psykopatbørn
Men det er langtfra alle børn, som spiller 'Counter Strike' og ser 'Tom og Jerry', der udvikler sig til mordere. Der skal mere til.

Eksperterne er blevet mere opmærksomme på børn, der udvikler sig til psykopater. Men det er svært at sætte diagnoser på så unge mennesker.

Eksempelvis bliver de fleste hyperaktive børn, der samtidig har svært ved at koncentrere sig, diagnosticerede som ADHD-børn.

Men samme symptomer ses også hos børn, der i stedet udvikler sig til psykopater. Koncentrationsbesvær kan være et tegn på, at barnet mangler den grundlæggende empati og forståelse for andre. Hyperaktiviteten kan sættes i forbindelse med, at psykopater kræver langt mere aktivering, før deres trang til spænding er mættet.

Hvis et barn udvikler psykopatiske træk, skyldes det ofte, at forældrene har været for fraværende. Barnet har samtidig yderligere risiko for at udvikle sig i den forkerte retning, hvis fødselsvægten er lav.

Børn med psykopatiske træk bliver nemt aggressive, har svært ved at knytte følelsesmæssige bånd, mishandler dyr og mangler forståelse for andres smerte

De fleste dyr på planeten har en indbygget modstand mod at dræbe deres egen slags. Og jo mere komplekst et væsen er, jo mindre indflydelse har eksempelvis hormoner og instinkter. I aber og mennesker har disse naturlige egenskaber nærmere den funktion, at de ophidser til at kæmpe for at vinde - ikke til at kæmpe for at dræbe.

Men psykopater mangler dette immunsystem mod vold.

Instinktiv moral
Faktum er, at de færreste børn kan begå overlagt mord. Selv blandt trænede børnesoldater er det kun en lille procentdel, der med koldt blod kan slå ihjel i andre situationer end selvforsvar.

Formentlig kan man give 500 forskellige børn et våben, og stille dem foran en eller anden person, de er sure på. Men de ville ikke skyde. Fordi de har en følelse af moral og personligt ansvar. De kan kontrollere deres vrede, og de frygter for konsekvenserne af deres handlinger.

Men det er klart, at børn der vokser op i voldelige familier, selv har større risiko for at bruge vold i livet. Børn der lever i frygt undertrykker ofte deres følelser, og kan derfor miste evnen til empati. I yderste konsekvens kan det føre til, at barnet får psykopatiske træk - og måske ender med at slå nogen ihjel, enten i barneårene eller som voksen.

Præcist hvilken form for kemi og miljø der skaber en barnemorder, er ukendt. Måske er det TV og kedsomhed der ophidser til fare og spænding? Måske er det de grundlæggende menneskelige lærdomme der er fejlet? Måske begynder det hele, når et par ukvalificerede forældre står med en nyfødt baby i armene?