Bliv bikiniklar på 4 uger



24. maj, 2017 - kl. 00:00
Forfatter: Aniston.dk


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og det kan få de fleste til at kigge nervøs i spejlet og konstatere, at det måske ikke bliver i år, kroppen bliver bikiniklar til strandsæsonen. Du tænker måske, at det slet ikke er nok tid til at opnå en synlig effekt, og der ikke kan nå at ske alverden på bare 4 uger, men tænk om igen!

Ikke alene kan du nå at stramme op, men da mange af dine overbevisninger primært foregår i dit eget hoved, ligger en del af dit arbejde i at ændre dine egne overbevisninger, så du får et andet syn på din krop.  Ved at arbejde holistisk med dig selv og kombinere flere indsatser, kan du faktisk nå et godt stykke vej på bare 4 uger. Vi viser dig vejen her:

Ændre din selvopfattelse
Der findes bøger og kurser, hvor du over en periode igennem øvelser oparbejder en større selvaccept og glæde ved din egen krop. Essensen er ofte, at du begynder at snakke pænere til dig selv og dit spejlbillede. Ofte er vores overbevisninger noget, vi skaber igennem tankerne over mange år, hvor vi har dunket os i hovedet over, at vi ser ud som vi gør. Det kan virke banalt, blot at skulle snakke højt og pænt til dit spejlbillede, men faktisk kan det hjælpe mere, end du tror. Karoline Kærsner har online forløb, hvor du på bare fire uger får mere selvkærlighed, og ellers er bibliotekerne fulde af selvhjælpsbøger, der giver opskriften på selvsamme. Tjek dog anmeldelserne af bøgerne på nettet, da det ikke er alle, der er lige gode.

Vi har alle problemområder, som irriterer os år efter år. Noget kan vi forlige os med tiden, men har du noget, som du ikke kan ændre med motion og sund kost, så få gjort noget ved det en gang for alle. Det kan være rynkerne i panden, den skæve næse eller de små bryster. Er er det i dag helt acceptabelt at betale sig fra det og få botox i panderynken, brystimplantater eller rettet næsen hos en plastikkirurg.  

Vælg en beklædning, der fremhæver dine fordele
Din beklædning kan betyde rigtig meget for, hvordan din krop tager sig ud, og om du føler dig tilpas. Et flot sæt Calvin Klein undertøj, som du bare synes er rigtig flot, kan stive din selvtillid af og få dig til at ranke ryggen lidt mere. Herudover kan du få hjælp af bikinier og badedragter, der understøtter dine fordele og skjuler de områder, du ikke er særlig glad for. Det kan være, at du vælger en badedragt med opstrammende effekt på maven, eller en bikini som får dine små bryster til at se fyldige og faste ud. Er du ked af din numse, kan smarte saronger flytte fokus fra din numse til dit fyldige hår og blændende smil. 

Stram kroppen op
På fire uger kan du realistisk tabe dig 5 kilo, hvis du ellers går all in på både kost og motion. Har du ikke så meget viden omkring, hvilken kost og motion, der bedst understøtter et vægttab, kan du i stedet for gå slavisk frem efter en bog som eksempelvis Masha Vang’s bog ’Kom i gang med Masha vang – bliv en lækker gå med stram mås’ der giver opskriften på et vægttab på 4 kilo på 4 uger. Her får du både tips til mad og motion. Du finder desuden mange andre bøger med lignende tema, så du ikke selv behøver at være ekspert på området, men kan læne dig op af andres ekspertviden.

Ulempen er, at ingens kroppe er ens. Hvad der virker for nogen, virker ikke nødvendigvis for andre. Det betyder, at du måske får mere ud af at kontakte en diætist og personlig træner i dit lokale fitnesscenter, som kan hjælpe dig med din plan og holde dig op på dine mål. Overordnet kan man sige, at for at få så meget ud af dine fire uger, bør du kombinere højintensiv træning med cardio træning. Det skal du kombinere med et lavere kalorieindtag end dit ligevægtsindtag dvs. det antal kalorier, du forbrænder på en dag. Find dit ligevægtsindtag ved at bruge en af de gratis beregnere, du finder online. Løsningen er ikke at sulte dig selv, da det ikke holder i længden, og det blot tapper dig for energi, så du ikke orker motion. Prioritér i stedet for at få gode kulhydrater, der mætter i lang tid (såsom grove grønsager og fuldkornsprodukter), noget godt fedt i begrænsede mængder og mere protein. Der findes en del magre og energifattige fødevarer, som mætter godt, tilfører dig sunde vitaminer, og som kroppen samtidig skal bruge meget energi på at forbrænde. Lav lidt research online og kom frem til en diæt, som du kan udstå i 4 uger, og som samtidig ikke giver dig følelsen af, at du er på en fastekur.

 

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Aniston.dk Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen