Bidt af en gal Pokémon



4. august, 2016 - kl. 21:16
Forfatter: Conni Lagergreen Schmidt


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Et foto af den første Pidgey, jeg fangede i Glen Cove. Jeg endte ude ved den smukke indgang til hotellet, hvor de havde stillet an med blomsterkummer og overdådige springvand. Jeg havde dog kun øje for fuglen, som jeg ville indfange til mit Pokédex! I øvrigt har jeg pt 16 af slagsen ;-)

Det hele startede egentlig ret harmløst med, at jeg ville downloade et spil med Lillemandens pt største fetisch. Nemlig Pokémon.

Jeg fik nys om, at man kunne downloade spillet, der netop var udkommet i USA, mens vi (sjovt nok) var i USA. Men trods mange forsøg og krumspring lykkedes det ikke for mig.

I stedet gik vi ud og købte endnu en stak Pokémon kort og diverse andet Pokémon lir, fordi Lillemanden er en forkælet hund - til daglig og i særlig grad på ferien.

Da vi så tjekkede ind på vores hotel i Glen Cove på Long Island og havde fri wifi på hele det kæmpe område, blev Pokémon Go sandelig udgivet på den danske App Store, og så var vi pludseligt flyvende. Heldigvis var der nogle søde fyre blandt rengøringspersonalet, som guidede os nybegyndere og afslørede, hvor der var Pokéstops på hotellet samt hvilke etager, der myldrede med de små kræ.

Nå men ... Nu hvor spillet lå på min telefon, kunne jeg jo ikke dy mig for lige at tjekke, om der var Pokémon i nærheden, når Lillemanden forlængst var gået til køjs, og jeg skulle ned til ismaskinen eller op efter kaffe. Jeg var også nede i receptionen, som lå cirka ti minutters gang fra vores værelse, flere gange i døgnet for lige at tanke nogle pokéballs. Barnet skulle jo have nogle bolde at spille med dagen efter, ikk'?!

At vi kun havde wifi på hotellet, satte naturligvis sine begrænsninger for løjerne, fordi vi ganske ofte tog en tur på stranden eller ned i byen for at spise eller handle. Så vi blev enige om, at når vi kom hjem til Danmark og 4G, skulle vi rigtigt på jagt i Københavns gader!

Tirsdag havde jeg første arbejdsdag efter ferien og fandt, ganske belejligt, ud af, at der er et Pokéstop lige under mit kontor på Vesterbrogade. Så kunne jeg jo lige tanke Pokéballs som en lille overspringshandling i ny og næ. Jeg spottede også flere Pokémons i vores fotostudie og sørme, om de ikke også engang imellem tropper op på mit kontor. 

På vejen til posthuset kan man også finde nogle Pokémon - oven i købet nogen, som man endnu ikke havde i sit Pokédex. Man kan desuden lige stå af cyklen på vej til SFO'en og trække det sidste stykke, hvis nu der skulle dukke en Pokémon op.

Lang historie kort: Det er efterhånden ikke Lillemanden, der spiller Pokémon og går på jagt efter dem, vi ikke har i vores portefølje allerede. Nej, det er mig. Jeg er ganske enkelt på lidt over en uge blevet helt hooked af jagten på de små dumme dyr, at det er helt åndssvagt. 

Vi skal helt tilbage til dengang, hvor jeg spillede Doom på min Commodore 64, hvis vi skal i nærheden af den afhængighed, jeg har fået. Og det er en værre overspringshandling end Instagram og Facebook til sammen.

Måske jeg bliver den første i Danmark, der melder sig ind i Anonyme Pokéholikere? 

Hvis I endnu ikke er røget med på Pokémon-bølgen (og hvem er egentlig ikke det?), så lad for guds skyld være med at downloade det. Det er værre en chokolade og en rigtig god kop kaffe til sammen!

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Conni Lagergreen SchmidtFølg på:Instagram

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen