Aniston

Babylips to the rescue

Tre nye (uundgåelige) favoritter.

Babylips er helt klart kommet for at blive! Jeg kender faktisk ikke en eneste, som har prøvet de små farverige labaner, som ikke er blevet solgt til stanglakrids, fordi det rent faktisk er nogle virkelig gode læbepomader!

Nu, lidt over et halvt år efter, at Babylips (endelig) kom til Danmark, får vi æren af tre nye varianter, der går under navnet Babylips Dr. Rescue.

Og de tre nye babyer lander på et perfekt tidspunkt! Med deres indhold af mentol, eukalyptus og shea butter er de nemlig mere en oplagte til instant læbebeskyttelse i den kolde tid og gør faktisk, at de minder lidt om den gode gamle, men yderst effektive, Mentholatum.

Ligesom med de seks oprindelige Babylips, der landede i Danmark sidste år, findes Dr. Rescue i øvrigt både med og uden farve. Too Cool-varianten er således helt fri farve, mens Coral Crave og Just Peachy giver lidt, men trods alt synlig, kulør til de trætte vinterlæber. 

Just Peachy giver en lidt mat, perlemoragtig kulør på læberne, mens Coral Crave giver en let pink og frisk farve, der kun lige kan anes, men som får læberne til at se meget friske ud.

Babylips Dr. Rescue kombinerer effektiv pleje med den lille ekstra klat kulør, som bare er så pokkers vigtig i en kold og grå tid. Så Babylips, come rescue me!


Babylips Dr. Rescue er i handlen fra uge 7 til vejl. pris på 39,95 kr.

ANNONCE
Babylips to the rescue
Del

Seneste nyt

Annonce