Aniston

[Anmeldelse + konkurrence]: Maleficent

Angelina Jolie drives af hævntørst.

6 ud af 6 stjerner
Foto: Disneybio.dk - [Anmeldelse + konkurrence]: Maleficent Foto: Disneybio.dk

Den unge fe Maleficent (Angelina Jolie) vokser op i en magisk skov og lever et fredfyldt liv blandt skovens beboere lige indtil en dag, hvor idyllen bliver truet af kongerigets onde konge og hær. Maleficent går i front som skovens beskytter og kæmper en brav kamp for at opretholde den magiske fred i kongeriget, men bliver til sidst selv offer for et ondt bedrag af værste slags. 

Drevet af hævn rejser Maleficent sig som Fugl Føniks og begiver sig ud i en episk magtkamp mod kongens efterfølger. Med sin hævntørst kaster Maleficent en ond og grusom forbandelse over kongens nyfødte datter, Aurora (Elle Fanning).

Som årene går vokser Aurora op til at blive en smuk prinsesse, som snart bliver omdrejningspunktet for magtkampen mellem det gode og onde i kongeriget. Maleficent overvåger hende på afstand, og det går snart op for hende, at Aurora kan være nøglen til fred i landet, og så må Maleficent tage sin hævn op til ny overvejelse.

ANNONCE
Foto: Disneybio.dk - [Anmeldelse + konkurrence]: Maleficent Foto: Disneybio.dk

Fra ide til tanke
Maleficent er den ufortalte historie om heksen fra det velkendte Tornerose eventyr. Historien set fra heksens vinkel. Fortolkningen er gendigtet tilbage i 1959, da Disney versionen havde premiere og bliver nu genfortalt af instruktøren Robert Stromberg.

Stromberg har tidligere arbejdet på film såsom Avatar og The Hunger Games og var med til at bestemme, at Angelina Jolie skulle castes som Maleficent. Allerede tidligt i projektet var Angelina tænkt som den perfekte til rollen, og da hun læste manuskriptet var der ikke tvivl om, at hun skulle spille rollen.

Et eventyr med et blødt og hårdt hjerte
Angelina Jolie spiller rollen med finesse og tangerer fantastisk mellem den gode og onde vinkel i sin fortolkning.

Hun giver karakteren en en råhed og blødhed på samme tid, der samtidigt når ud over kanten med en sårbarhed, der skær ind i hjertet på publikum.

Er hun ond eller god? Dette spørgsmål stiller man sig selv gang på gang.  Og hver gang man er tæt på et svar, bliver man sparket tilbage til startpunktet, da der sker en ny twist i historien.


Uforudsigelig og brilliant
Maleficent formår at bevare sin mystik fra start til slut. Der er genkendelige elementer i historien, som hører til i Tornerose eventyret, men klicheerne er lagt på hylden, og en helt ny historie udfolder sig på smukkeste vis.

Historien handler om kærlighed, svigt og tab tilsat et ekstra gran ondskab, der formår at holde publikum på dupperne. Selvom stemningen er dyster og til tider skræmmende, så rammer filmen stadigt de klassiske elementer et eventyr skal indeholde.  


Magisk oplevelse
Maleficent er utraditionel og har smukke billeder.

Der er lagt kærlighed i effekterne, og den fortjener at blive nydt på det store lærred. Eventyrlige og finurlige figurer kommer til live og vil ramme et ethvert eventyrfan lige i hjertet.

Maleficent er magisk og får 6 stærke stiletter for den visuelle oplevelse men også for Angelina Jolies glimrende fortolkning som Maleficent.

ANNONCE
*** VIND 2 FRIBILLETTER TIL MALEFICENT SAMT MERCHANDISE FRA FILMEN ***
Du har nu chancen for at vinde en af tre præmier bestående af 2 x fribilletter til Disney Maleficent samt merchandise fra filmen.

Sådan deltager du i konkurrencen:
- Svar på nedenstående spørgsmål. 

- Indtast alle kontaktoplysninger, så vi ved, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du vinder.

- Og smid da lige et "like" til Aniston.dk på Facebook og/eller et "follow" på Bloglovin, nu du er i gang.


Konkurrencen slutter den 5. juni 2014, og vinderne får direkte besked via mail.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce