Aniston

[Anmeldelse + konkurrence]: Divergent

Et af de fede sci-fi-fix!

6 ud af 6 stjerner

Film, der foregår i en nær dystopisk fremtid, er efterhånden ikke et særsyn. "Hunger Games" er et godt eksempel herpå, og det er da også klart "Hunger Games", man tænker på, når man sidder foran tv'et og nyder "Divergent", som er det seneste skud på stammen inden for genren.

Selvom universet omkring "Divergent" dog minder utrolig meget om det, der stilles op i bl.a. "Hunger Games", så er man på ingen måde mindre underholdt!

Der er de uselviske, de intelligente, de fredelige, de ærlige og de frygtløse - og så er der dem, som ikke tilhører en kaste (eller en faktion, som det kaldes i filmen). Sådan er verden bygget op. Dette er konsekvensen af, at der har været en krig, som har lagt meget af verden øde, og som har gjort, at Chicago er blevet et helt lille samfund for sig selv.

I dette samfund bor Tris Prior, som, fordi hun er teenager, nu skal tildeles sin faktion. Men det viser sig, at Tris ikke passer ind i samfundets kasser. Hun er en såkaldt divergent (en afviger), som besidder alle egenskaberne fra de fem faktioner. Dette stempel gør Tris farlig for samfundet.

Hun vælger dog at skjule det. Vælger en anden faktion end den, hun er opvokset i, og det er hun god til - måske for god. For snart er samfundet på jagt efter hende og den lille oprørsgruppe, som hun introduceres til gennem sin vejleder Four.

"Divergent" er en super interessant fortælling om et brutalt fremtidsunivers, hvor vi alle puttes i kasser for at opfylde den rolle, og kun den rolle, som samfundet har tiltænkt.

Mennesket er en brik i et spil, og fri vilje er bestemt ikke noget, som værdsættes. 

Ja! Divergent minder enormt meget om Hunger Games! Men det gør den på ingen måde til en dårlig filmoplevelse. Tværtimod var jeg virkelig godt underholdt og sad på kanten af sofaen med hovedet godt lænet frem mod tv'et i al den tid, Veronica Roths fortælling drønede over skærmen.

Var du med andre ord vild med "Hunger Games", skal du ganske enkelt også se "Divergent"!

"Divergent" er udkommet på dvd den 14. august 2014.

ANNONCE
Foto: Nordisk Film A/S - [Anmeldelse + konkurrence]: Divergent Foto: Nordisk Film A/S

*** VIND DIVERGENT PÅ DVD ***

Du har nu chancen for at vinde det fantastiske sci-fi eventyr "Divergent" på dvd.

For at deltage i konkurrencen skal du:

- Svare på nedenstående spørgsmål.

- Indtaste alle kontaktoplysninger, så vi ved, hvor vi skal sende præmien hen, hvis du vinder.

- Og smid da lige et "like" til Aniston.dk på Facebook og/eller et "follow" på Bloglovin, nu du er i gang.

  

Konkurrencen slutter den 20. september 2014, og vinderne får direkte besked via mail.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce