Årets Kaffe og The Julekalendere

Her er julekalenderen til dem, som elsker kaffe eller bare vil nyde en god kop the, som de ikke har prøvet før.



19. november, 2017 - kl. 20:40
Forfatter: Jeanett Meibom Andersen


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Hvis du ikke er så meget til chokolade julekalendere eller hvis du er træt af at drikke den samme the eller kaffe hver dag, året rundt, så har vi samlet seks drikkelige julekalendere sammen (3 the, 3 kaffe), som giver dig muligheden for at prøve nye smage af, inden du køber 1 kilo kaffe eller 50 the-poser.

A.C. PERCHS THEHANDEL

Denne julekalender er ikke bare velduftende og smagfuld, men også virkelig pæn at kigge på. Indeni finder du the i løs vægt - mere end rigeligt, mener Perchs. Du kan nemlig få hele to kander the ud af hver "låge". Naturligvis skal du ikke drikke al theen på dagen, så "lågen" består i en lille dåse med the, så den kan holde sig frisk og dejlig i længere tid. The-julekalenderen består af hvid, grøn, sort, urte og aroma-theer, så det er massere at vælge i mellem i løbet af decembers kolde dage.

Pris: 395,-

TEMINISTERIET

Hvis du elsker the, er julekalenderen fra Teministeriet en oplagt mulighed for at være sikker på, at du har the nok til hele december måned. Her får du en fin rød kasse dekoreret med noget, som ligner snebolde. Hver the er udvalgt for at skabe en lækker smagsoplevelse. Kalenderen indeholder 6 slags julethe, 11 signatur theer, 2 te fra kollektionen "Ayurveda" og hele 5 eksklusive theer, som kun er lavet i et begrænset antal.

Pris: 299,-

MAGASIN

Hvert år kan man få en hav af forskellige julekalendere fra Magasin - og i år er ingen undtagelse. The-julekalenderen er en god blanding af forskellige økologiske theer, som virkelig bringer hyggen ind i hjemmet. I stedet for låger er der i denne kalender skuffer, som man kan trække ud og finde et lækkert the-brev til hver dag i 24 dage.

Pris: 225,-

Julekalenderen fås også i en gourmet-udgave med et mix af the-breve og små the-dåser til 395,-

RISTERIET

Hvis du er mere til kaffe end the, så er Risteriets julekalender måske noget for dig. Kalenderen kommer i to udgaver; en med almindelig kaffe og en med espressokaffe. Fælles for de to er, at de indeholder 24 forskellige lækre smagsoplevelser + en lille overraskelse. Men du skal være hurtig, hvis du vil have fingrene i en kaffe-kalender fra Risteriet, for de sælges kun så længe lager haves eller frem til 24. November.

Pris: 425 ,- (samme pris for begge varianter)

MAGASIN

Som nævnt er Magasin på banen med flere forskellige julekalendere og her får I kaffeudgaven. Denne julekalender kan gøre selv den kedeligste grå morgen til en vidunderlig dag, når man åbner en "skuffe" og brygger en kop morgenkaffe. Kalenderen her indeholder 24 kaffekapsler som er kompatible med Nespresso® maskiner.

Pris: 225 ,-

KAFFEKAPSLEN

Vi bliver i kaffekapslens verden med den sidste julekalender i denne omgang. Kaffekapslen har samlet en julekalender med en god blanding af Dolce Gusto® kaffekapsler. Altså skal du også her have en kapsel-kaffemaskine for at nyde julekalenderen, som giver dig mulighed for at prøve de forskellige kapsler som firmaet udbyder. En lille bonus i denne julekalender, som giver et smil på læben, er det kaffecitat du finder bag hver "låge" i kalenderen.

Pris: 199,-

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Jeanett Meibom Andersen Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om aniston.dk Del artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen