Året, der gik - og lidt til revisionen



5. januar, 2016 - kl. 06:00
Forfatter:


Synes godt om Aniston.dk

Del artiklen

Så kom hverdagen igen, og det er utroligt nemt at falde fluks tilbage i det velkendte mønster og hverdagstrummerum. Alle de dårlige vaner, alle de kedelige opgaver, de sure miner, og den dårlige tone.

Men når man sådan trækker stikket ud i hele elleve dage, som flere af os netop har haft mulighed for med lidt hiven og trækken i juleferien, er der pludseligt plads til tanker, til refleksion og til revision. 

Hverdage er nu engang dem, vi har flest af. Men hvis hverdagen ikke er skruet sammen, som vi helst vil have den, har vi så ikke pligt til at lave den om?

Personligt har jeg brugt juleferien og den tiltrængte pause fra netop hverdagen til at kigge tilbage på 2015, som det var, og som jeg, af gode grunde ikke kan lave om på. Men som jeg kan tage med ind i 2016, som jo heldigvis er en åben, uskrevet bog.

Stress og arbejdspres
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 2015 har været det mest stressede år, jeg nogensinde har udsat mig selv for.

Det startede ellers så godt med en spontan rejse, som skulle give energi, sol og varme til mange måneder. Men så kom den uforudsete arbejdsbyrde, der nok havde lagt de fleste ned med snotten under skrivebordet, bogholderiet, regnskaberne, mismodet og hjertebanken, når jeg kom hjem fra job.

Jeg er ellers på ingen måde typen, der lader mig kue af en overfyldt kalender og 50 bolde i luften af en gang. Tværtimod tager jeg istedet boldene én for én og får dem eksekveret. Men livet som selvstændig har fået bidt mig godt og grundigt i numsen, og der har været flere negative tanker end positive, når jeg har stået i badet om morgenen. 

Livet som selvstændig har naturligvis også sine helt klare fordele. Det betyder fleksibilitet og muligheden for at arbejde med de ting, man brænder allermest for og med de mennesker, der frembringer det bedst i en og ens faglighed. 

Det er det søde med det sure. Der har bare været lidt for mange sure øjeblikke, som jeg godt kunne have været foruden, og som jeg vil gøre mit for ikke opstår igen. Jeg har lært, at det er en hårfin balance, som kræver balancegang allerøverst oppe under teltdugen - og i øvrigt uden sikkerhedsline.

Familieliv
Det har altid været sådan, at jeg har arbejdet, når jeg var vågen.

Lige så længe, som jeg kan huske, har jeg altid taget telefonen, når kunden eller journalisten ringede, og jeg har svaret på mails, der er tikket ind på alle tidspunkter af døgnet. Det vil jeg sådan set blive ved med. Det kræver branchen, og det ligger i øvrigt så naturligt for mig, at jeg slet ikke kan lade være.

Det, jeg ikke vil blive ved med, er at lytte så lidt til mig selv og til min familie, som jeg føler, at jeg har gjort i 2015. 

Ikke at jeg ikke hører efter, når nogen siger noget til mig. For det gør jeg. Men jeg når ikke altid dertil, hvor jeg virkeligt lytter, og det bunder måske i, at jeg er en tand for god til at have mange jern i ilden. 

Det er en positiv egenskab, når vi taler arbejdsliv. Men det er altså ikke altid så hensigtsmæssigt, når det handler om familieliv og sociale relationer i det hele taget.

Lyttelapperne skal ud, og det, der bliver fortalt skal tages ind, der skal reflekteres, ydes omsorg og tilstedeværelse. Det fortjener folk omkring mig, og det fortjener jeg faktisk også selv.

I dag kommer nemlig aldrig igen, og vi kan ikke genskabe de øjeblikke, der var for lidt siden, og som vi måske går glip af, fordi vi mentalt er et andet sted.

Mere verden
2015 bød heldigvis på en hel del verden: Australien, Frankrig, Grækenland og England. Jeg har nydt det maksimalt, og jeg er slet ikke færdig med at se verden!

Skulle jeg slet ikke tænke i økonomi, regninger og andre såkaldt "fornuftige" voksenbaner, ville jeg nok trække stikket fuldstændigt og bestille en åben flybillet og bare rejse, til jeg ikke gad det mere. 

Indtil videre byder 2016 dog på et par spændende rejseeventyr, og jeg ser allerede nu frem til sommer i USA og, om økonomien vil det, vinter på den sydlige halvkugle.

Ondskab i verden
Apropos verden og 2015 så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at verden også har vist sig fra sin allermest grimme og modbydelige side i året, der sluttede for få dage siden. 

Flere af de ting, der skete i 2015, har rystet mig i min grundvold, og det er ganske ubegribeligt, at verden kan være et så modbydeligt sted. 

Var jeg troende, ville jeg bede for, at 2016 blev et langt mere menneskeligt og bedre år. Det er jeg dog ikke, så i stedet vil jeg i mit stille sind sende et utopisk håb om, at verden bliver et bedre og mere trygt sted at være.

Penge i tøjskabet
I min pludselige tankestorm omkring året, der gik, overvejede jeg et splitsekund, om jeg skulle gennemgå, HVOR mange penge jeg egentligt har fyldt i klædeskabet for i 2015. Det ville dog helt sikkert være ligegyldig selvpineri, så det blev ved tanken, der kom ind og gik ud igen. Skidtet kan jo alligevel ikke returneres!

I stedet overvejer jeg lige nu, om jeg skal nytænke indholdet af klædeskabet, hive det hele ud og reorganisere og dermed give de dyrtindkøbte tasker, bukser og bluser nyt liv fremfor konstant at købe nyt. Der er trods alt en guldgrube derinde et sted. Det trænger bare til at blive strøget, sat sammen på ny og tænkt på en anden måde. 

Pengene, jeg sparer, kan jeg jo passende bruge til at rejse. Gode rejseminder holder trods alt længere end endnu et par Isabel Marant-støvler ...

Godt nytår!

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Relaterede artikler
Synes godt om aniston.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen